3

# 23

Var lige flyttet fra Telia, for at få et billigere abonnoment, så jeg valgte 3. Det skulle vise sig at være et MEGET dyrt valg. Hos Telia fik jeg oplyst at jeg brugte 10-11 timer pr. md. i taletid og min regning var aldrig over 335 kr pr md. så jeg aftalte hos 3 at jeg skulle have 10 timer fri tale og en eriksson x10 minipro, og fik oplyst at det ville koste 350 kr. pr md. i 6 md.

Jeg har endnu ikke haft en regning på under 690 kr. og sidste regning var på 1200 kr. selv om jeg kun har brugt 7 timer (har godt nok doneret penge til afrika for 150 kr.) men hvor bliver mine 10 timer fri tale af betaler for det? :-(

Så er flyttet tilbage til Telia fra næste måned, SÅ SKAL DER SPARES PENGE. (ved godt at telia ikke er billigst, men de har styr på regningerne og taletiden, og følger godt med prismæssigt).

# 22

3 har en elendig dækning her i Snekkersten, jeg skal bruge 10-15 min. stort set hver gang jeg skal ringe op, fordi der ingen netværk er, det gælder også for internetadgang, flere gange må man helt opgive.

Får man endelig forbindelse, falder man jævnligt ud og kan ikke høre den anden og omvendt. 3 gider ikke engang at lave en teknisk undersøgelse.

Alligevel fastholder de 30 dages opsigelse, på et ubrugeligt abonnement, der er absolut ingen service eller hjælp at hente når man ringer til 3, her bliver man stillet frem og tilbage mellem afdelingerne, med op til 15 min. ventetid mellem hver omstilling, man kan ikke få lov at tale med en ansvarlig chef.

Underligt at de tror de får noget ud af at opføre sig på denne måde, ved at fastholde og genere abonnenten i yderlige 30 dage.

# 21

Ja, så syntes jeg også at jeg lige vil kommentere. Selskabet er ok. Har haft det i flere år, men jeg syntes at deres priser er efterhånden lidt for høje. For høj fast pris (abb.), samtidig med at de skal have opringningsafgift selv om den ikke bliver taget. Top god dækning, også i Sverige.

Kørte sidste vinter hele vejen op til Norge og brugte den bl.a. som GPS og der var top dækning hele vejen, 3DK sagde selv fra da vi kørte ind i Norge, så vi kunne nå at lukke ned inden der kom dyre priser.

Har for kort tid siden fået en ekstra time gratis på abb. for næste måned, da der var nedbrud en arbejdsdag, og de gav det uden at jeg bad om det. Min datter har også abb. hos 3 og hun fik også besked om ekstra time i næste abb. Har inden for de sidste par måneder haft lidt små udfald under kørsel på Sjælland, men det er jo nok samme fejl som har spøgt, som vi har fået kompensation for.

Har for øvrigt altid fået god samtale med selskabet ved opringning, selv om jeg har ventet lidt nogle gange, men jeg tænker også altid at man skal tale til folk som man ønsker at de skal tale til en selv, så hvis du råber og skriger så forvent ikke den bedste behandling da det jo ikke er en computer, så selv om du får lidt småfejl kan man godt grine lidt af det (humor) så glider det let for alle parter.

Til sidst, konklusion: Lidt for dyrt abb., og oprigningsafgift for at være tidssvarende.

Obs. Forresten vil jeg lige tilføje at efter jeg skiftede tlf til smartmobil er jeg 2/3 på mobilt internet og 1/3 på kabel internet, køre ofte en hastighedstest og den ligger faktisk altid et sted mellem 2 og 6 mb/s er der noget andet selskab der har det og ikke har nogle problemer og ingen opringningsafgift og et månedsabb. på under 200 kr. ved fast abb. og mindst 5 timers fri tale + fri sms/mms så skrig højt, for så kunne det da godt være, at jeg vil skifte.

Obs. igen. bor i Vordingborg og kører mest Sjælland, Møn, Lollad og Falster.

# 20

Er ikke serviceminded, før man virkelig går dem på klingen. Havde en mobil der gik i stykker 3 gange med samme fejl, men de ville ikke give mig en ny, selvom det ifølge lovgivningen hedder sig at de skal. Men efter at kontakte en øvre chef kom der lidt skred i tingene, men det tog næsten 3 mdr. sammenlagt. Absolut ikke acceptabelt, når det er den eneste mobil man har og eneste kontakt til omverden. Kunne ikke få lånetelefon. Og så er deres regninger noget af det mest uigennemskuelige jeg længe har oplevet, og så er deres 3g net ikke det bedste dækkende, ihvertfald ikke hvor jeg bor, hvor jeg mistede forbindelsen mange gange, men har aldrig oplevet det med Telmore.

# 19

Er absolut ikke tilfreds med de uigennemskuelige regninger, ubrugelige tilvalgspakker, links på planet3 der aldrig har virket, tilbud der ikke findes, dårlig kundeservice, opdatering af 3's egen software, som 6 måneder gamle telefoner ikke er kompatible med osv.

# 18

Jeg har været kunde hos 3 i over 4 år og er super tilfreds. Har både mobil og mobilt bredbånd. Var i Sverige i sommeren 2008 og der virkede både mobil og mit net perfekt - og uden ekstra omkostninger for at være udenfor DK. Har meget sjældent problemer med udfald på mobil og internet - og det på trods af at min bopæl befinder sig i yderzonen. Hos andre som bor i bedre dækningsområder har jeg aldrig oplevet problemer. 200 meter fra min egen bopæl er der fuld dækning på mit internet - så lidt øv jeg bor i et "hul", men det er jo ikke 3's fejl. Alt i alt super tilfreds med det hele. Regninger betales via PBS - der har aldrig været problemer - heller ikke mht. abonnementsændringer.

# 17

Jeg vil på det kraftigste advare alle mod at bruge dette selskab.

De har unormal dårlig (ingen) kundeservice, og er man først blevet kunde, kan man ikke komme ud af det igen.

Jeg har brugt timer på at få forklaring på mine fakturaer, og gennemgået dem over telefon med 3's "kundeservice", forsøgt at få en bekræftigelse på min opsigelse, men uden resultat.

Nu går jeg til Teleankestyrrelsen med min sag, men beder alle om at tænke sig en ekstra gang om før de skriver under hos 3. De har ikke gode intentioner.

-Tilbuddet er måske for godt til at være sandt..

# 16

Meget dårlig service.. Dobbelt regninger og den ene ved ikke hvad den anden gør i det selskab.. Er mega træt af det ikke er gået i orden med regningerne efter 4 mdr.. Har brugt timer på at afklare det med dem i tlf.. Trods det de siger at alle samtaler er båndet kan de ikke finde ud af at servicere folk ordentligt.

# 15

Ville afprøve 3's roste mobile bredbåndsforbindelse.

Da jeg har en holdning om at jeg gerne vil have samlet mine abonnementer hos et selskab, ja så ville jeg lige først tilmelde familiens mobiltelefoner til nummerflytning.

Men det var dog en omstændig procedure (læs gammeldags) som 3 anvender ang. nummerportering.

Opgav processen, oprettede mobiltelefoni hos M1, man underskriver her fuldmagten online med musen.

Har så oprettet bredbånd hos Oister som anvender 3's net.

# 14

Fik oprettet en trådløs internet forbindelse som skulle kunne virke i udlandet, hvilket den ikke gjorde. 3 er umulig at kommunikere med, de er ikke villige til at opsige abonnementet før bindings-perioden er udløbet på trods af at de ikke har leveret hvad de har lovet, så nu er jeg i 4 måneder tvunget til at betale 200 kr. om måneden for noget der ikke virker. Jeg er ked af jeg ikke fandt denne side før jeg meldte mig til. Ellers havde jeg bestemt ikke valgt dem. Hold jer væk fra 3. De aner ikke hvad kundeservice går ud på.

# 13

Jeg har nu haft 3 i omkring to måneder. De har stadig ikke flyttet mit nummer og jeg har ikke kunnet få kontakt til dem i næsten tre uger. Nu får jeg så en uopfordret mail om det, jeg har bedt dem om at ringe mig op om. Det er helt uacceptebabelt. Kender både kollegaer og venner som har droppet selskabet af samme grund.

# 12

Jeg er meget tilfreds med mit abonnement og den service jeg får hos 3.

Der er dog en ting, jeg ikke er tilfreds med, og det er, at jeg selv skal logge ind for at se fakturaen - på et system, der meget ofte går ned midt i processen. Andre teleselskaber vedhæfter fakturaen som en pdf-fil i bankens Betalingsservice.

Til gengæld har jeg aldrig oplevet, at jeg ikke har haft dækning på min tlf. uanset hvor jeg befinder mig og jeg har heller ikke oplevet alle de nedbrud, som min mand, der har abonnement hos Telenor, ofte oplever.

# 11

Jeg har tidligere benyttet 3 med deraf følgende problemer som de iøvrigt ikke har villet hjælpe med at få løst. Efter megen møje og besvær fandt jeg en løsning som i alt sin enkelthed bestod i at debrande deres usb moden. altså fjerne deres fejlbefængte firmware i modemmet. Deres software konfliktede med microsoft's outlook og activesync.

3 fik hele opskriften sat op på en let forståelig måde fra mig. Men ringer man idag til 3 vil de ikke videregive denne information til andre der har lignende problemer.

Det er iøvrigt ikke et enkeltstående tilfælde af deres elendige branding.

Jeg har set flere tilfælde af mobiltelefoner der kom til at fungere aldeles glimrende når blot der blev instaleret den originale software fra producenten.

Hvis ikke man er indstillet på at tage nogle gevaldige slagsmål, vil jeg anbefale at holde sig langt væk fra 3.

Jeg bruger idag http://ice.net/ og er meget tilfreds.

# 10

Ringe service, for høje regninger, det den ene medarbejder siger, modsiger den næste medarbejder du snakker med... Sendte stadig regninger 4 mdr. efter at jeg havde skiftet selskab. ADVARSEL!!! HOLD JER FRA DETTE FIRMA

# 9

Jeg er tidliger kunde af 3, og er meget utilfreds. Dårlig service, problemer med papir arbejdet, så fik dobbelt regnniger, dårlig forbindelse. det eneste positive er at mobil'en jeg købte ved dem, har hold i 2 år..

# 8

ringe service [..]

# 7

Jeg synes 3 har nogle gode services, og har ikke haft nogen problemer med selskabet som sådan. Dog er dækningen på Bornholm til tider MEGET dårlig (læs: elendig), og da det har stor indflydelse på min helhedsoplevelse, kan jeg ikke give højere end karakteren 5.

Desuden har jeg haft en del problemer med de 2 Sony Ericsson telefoner jeg har haft med 3 abbonement - men er dog i tvivl om, hvor meget man kan bebrejde selskabet for det.

# 6

Jeg har store problemer med at komme ud af selvskabet 3, det strækker sig nu på 6 mdr. Jeg blev flyttet over i et andet selskab d. 02-07-07 men for stadigvæk breve fra 3

# 5

jeg er nu kunde hos 3. og synes faktisk at deres dækning har været rigtig god. til gengæld har jeg ikke haft andet end bøvl med den tlf jeg har købt hos dem.

# 4
# 3

Jeg har tidligere været kunde hos 3, og jeg har ikke haft haft nogle gode oplevelser hos dem. Der har ikke været andet en problemer og jeg har bestilte ikke meget andet end at hænge i røret til deres kundeservice. Jeg synes ikke om deres forretningsmetoder, og jeg synes ikke deres professionelle niveau lever op til deres reklamer og høje priser. Jeg er desuden også meget kritisk overfor deres branding af mobiltelefoner.

# 2

Jeg giver 3, 4 i karakter da det er et selvskab, hvor det er nemt at komme igennem til kundeservice og de er gode til at hjælpe. Dog er der engang i mellem problemer med forbindelsen.

# 1

Del dine oplevelser og erfaringer med 3 til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give 3 det rette omdømme.

Om 3

Denne side indeholder informationer om 3. 3 tilhører kategorien teleselskaber, som indeholder vurderinger og bedømmelser af mange andre teleselskaber.

3 er bedømt 23 gange, heraf 21 med beskrivelse. Brugernes gennemsnit er 3.3, og det vejede gennemsnit er 3.4 ud af 10. Der vejes ifht. antallet af bedømmelser.

Du kan læse bedømmelser og give din egen anmeldelse og vurdering af 3. Der kræves hverken login eller oprettelse, så det er meget hurtigt gjort. Del dine erfaringer og vær med til at give 3 det rette omdømme.