Søren Nielsen

Telia har virkelig drevet mig til vanvid.

Først fik jeg tilsendt fire bredbåndsforbindelser selvom jeg kun skulle bruge to. Faktureringen af fire forbindelser fortsatte i et halvt år. Man kan ikke rette fejl hos Telia, da man møder en ny i betjeningen hver gang man ringer, og som først skal undersøge sagen, hvorefter fejlfaktureringerne fortsætter. Man skal altid afsætte en times tabt arbejdsfortjeneste til en samtale med kundeservice.

Efter tre måneders tomgang opsagde jeg naturligvis alt hvad jeg havde af abbonnementer, men opsigelsen blev tilsyneladende ikke registreret af Telia for bombardementet af fakturaer fortsætter, 98 sider blev det til på et halvt år. Da jeg havde sagt op tre gange, pr. brev, pr. mail og pr. anbefalet brev, holdt jeg op med at betale. Nu får jeg breve fra et inkassofirma, som angiver at jeg skylder Telia 5000 kr. Jeg er endvidere blevet placeret i Ribers skyldnerkartotek, noget jeg ikke har prøvet før. Jeg har været nødt til at hyre en advokat til at ordne sagen for mig.

Jeg føler, at det jeg har været udsat for fra Telias side egentlig bedst kan sammenlignes med rockerbandernes dummebøder, og at der er tale om et overgreb af en karakter, der kan sammenlignes med kriminalitetsformer som svindel eller tyveri.

Den "forretningsmodel", som jeg er blevet udsat for, tror jeg desværre er helt bevidst fra Telias side: Kombinationen af en konstant fakturastrøm med rykkere og inkassovarsler samtidig med at man sørger for at kunden ikke kan komme i kontakt med selskabet, vil få de fleste til at give op og betale. Hvis det endelig kommer så vidt, at der kommer klage- og retsager ud af det, har Telia hele den store koncerns juridiske og økonomiske resourcer at trække på. Her kan Telia være næsten sikker på at få ret selvom de ikke har ret.