Daniela Christophersen

40 år, København Ø

#1
Daniela Christophersen
1 bedømmelse
22.06.2012

Jeg er bestemt ked af at måtte give lægerne denne karakter, de er umiddelbart kompetente og meget venlige og imødekommende.

Men jeg giver karakteren på baggrund af den behandling, man får af sekretæren, "deres ansigt" udaftil, som burde være serviceminded og hjælpsom, men er stik det modsatte! Og dertil skal siges at de simpelthen har et ringe telefon/onlinesystem, men det kan jeg jo læse at andre også har erfaret...

Min ubehagelig oplevelse startede med at jeg forgæves havde prøvet at komme igennem på telefonen for, at bestille en tid til samtale med lægen vedr. en henvisning.

Normalt bruger jer onlinesystemet, men dette var nede og der stod at det ville forblive nede i en måneds tid, hvilket jeg ikke kunne vente på.

Da jeg endelig kom igennem, fik jeg aftalt en tid fredag d. 25/5, hvilket var i min ferie og derfor passede mig godt. Bad ved samme lejlighed om, at få tilsendt pr. fax, en kopi af tidligere henvisning... Skulle vise sig at jeg endte med hverken at få tilsendt denne ej heller, at min tid var blevet registreret, da jeg et par dage før min tid, valgte at gå forbi og få bekræftet tidspunkt... Blev mødt af [..] sekretær, der kunne fortælle mig, at jeg ingen tid havde!? Jeg blev frustreret eftersom vi står og skal igang med fertilitetsbehandling og klinikken blot ventede på vores henvisning for, at vi kunne gå igang. Bad om at få en ny tid snarest muligt, dog var det ikke muligt at få en ny i min ferie og det måtte derfor blive når denne var ovre. Da jeg arbejder bad jeg om, at få den tidligste tid de havde, som åbenbart først er 9.15, og det syntes jeg er for sent ifht. at møde på arbejde. Derfor bad jeg hende om en tid efter kl. 16.00, så jeg kunne komme når jeg havde fri. Hun kom frem med tider som 14.15, 15.00, osv. Prøvede pænt at sige at jeg ønskede en senere tid hvortil hun svarede, at "nu syntes hun jeg blev for krævende og at jeg måtte tage den tid hun havde fundet eller lade vær"! Var dybt chokeret over hendes måde at tale til mig på, der stod andre mennekser i rummet mens hun talte til mig i den mest nedladende tone jeg længe har oplevet... Jeg prøvede at bevare roen og bad hende tale pænt samt at være en smule fleksibel og finde en tid der passede mig, men det var altså helt udelukket for hende. Da jeg til sidst opgav og bad hende skrive min tid ned på et kort, fik jeg blot svaret "det kan du selv gøre"!

Jeg gik ud af døren med en meget underlig følelse, vidste at det var sidste gang jeg havde sat mine ben dér, var simpelthen så rystet over den behandling jeg havde fået.

Jeg bryder mig normalt ikke om at blive væk fra en aftale uden at give besked, men eftersom deres onlinesystem stadig var nede og jeg nægtede at ringe og tale med ovennævnte person, blev jeg beklageligvis væk fra den nye tid jeg havde fået.

Jeg ville gerne have meddelt min læge [..] dette personligt, men eftersom jeg ikke pt. kan komme i direkte kontakt med ham på andre måder, har jeg altså valgt at dele min oplevelse herinde og håber dermed, at dette også kommer igennem til ham og de andre læger i klinikken.

Jeg havde en rigtig god læge tidligere der havde en helt fantastisk sekretær, men pga. flytning måtte jeg desværre skifte læge og valgte altså Lægerne på Ydre Østerbro, og det var på trods af de dårlige bedømmelser jeg havde læst herinde om netop sekretæren, telefontider, osv. En anden gang, vil jeg klart lytte til jeres bedømmelser. :)