Kenni B.

10,0/10 10,0/10 10,0/10

Jeg er super glad for jeg valgte at tage mit kørekort ved Henriks Køreskole. Teorien er til at forstå, med gode slides og forklaringer fra Henrik.

God humor, højt humør og stort fokus på at få alle med, så chancen for at bestå første gang er inden for rækkevidde!

Det betaler sig virkelig at følge Henriks råd om at komme i gang med teorien og prøverne, så hurtigt som muligt, for det forbereder virkelig en til at præstere og bestå.

Jeg bestod min teoriprøve med 0 fejl, og derefter min køreprøve, og det er muligt, hvis Henriks råd følges, og du giver tiden til at forberede dig.

Manøvre- og glatbane var rigtig sjovt, og hele vejen igennem blev jeg klædt godt på, så jeg forstod opgaverne og hvordan jeg skulle betjene bilen - virkelig godt!

Ligeledes kan man virkelig mærke at stemningen mellem Henrik, Martin og Kenneth er god, og de rent faktisk går op i deres job og giver den en ekstra skalle for at skabe en god oplevelse - tusind tak for det!

Jeg var heldig at få Kenneth som kørelære, og det var et rigtig godt match! Kenneth er super imødekommende, altid klar på lidt spøg og helt nede på jorden. Atmosfæren er afslappet, køretimerne flyver bare afsted og så skader det ikke at have lidt chokolade med, til den søde tand!

Tusind tak for en god, ærlig og ansvarlig periode, mens jeg tog mit kørekort.

Henriks Køreskole kan helt klart anbefales!