Karen T.
Vi vil varmt anbefale Trekløveren :) Vi flyttede vores datter, da hun var ca. 2 år fra en anden vuggestue, som ikke længere fungerede for os. I Trekløveren er vi blevet mødt af et meget kærligt og imødekommende personale og vigtigst af alt, så er vores lille datter ikke længere ked af at komme i vuggestue! Der er ikke tilknyttet en legeplads til vuggestuen, men børnene kommer ud hver dag på forskellige legepladser og ture, hvis vejret tillader det. I den tid, som vores datter har gået der, har børnene f.eks. også været i teatret, på biblioteket og der har været arrangeret "biograf" hjemme i vuggestuen samt lavet særlig hygge med pakkekaldender og besøg af nissen hver dag op til jul. Personalet er meget nærværende og giver sig tid til leg og hygge med børnene hver dag!