Christine Ø.

#1
Christine Ø.
1 bedømmelse
19.04.2026

Vi har haft begge vores drenge i Lillekilde og har haft vores hverdag der gennem de sidste otte år. Det har helt ærligt været et af de bedste valg, vi har truffet for dem og for os som familie.

Lillekilde er et sted, hvor børnene ikke bare bliver passet, men hvor de bliver set, mødt og rummet som de små mennesker, de er.

Noget af det, der har gjort størst indtryk på os, er den måde hverdagen får lov til at være både tryg og levende på. Der er plads til fordybelse i længere pædagogiske forløb, men også til de spontane øjeblikke, hvor et barns nysgerrighed gribes, og dagen får lov til at tage en ny retning. Det giver en hverdag, der føles meningsfuld og ægte.

Personalet er nærværende, varme og meget kompetente. Man mærker tydeligt, at de vil børnene, og at faglig udvikling bliver prioriteret. Det skaber en kvalitet i hverdagen, som man virkelig mærker som forælder.

Det er også de mange små ting i hverdagen, som i virkeligheden er store. Den gode mad, ture ud af huset, musik og sanseforløb, som giver børnene oplevelser og udvikling på mange niveauer.

At starte i daginstitution er ikke kun en stor omvæltning for barnet, men også for forældrene. Her gør Lillekilde en kæmpe forskel. Man bliver mødt med ro, forståelse og nærvær, og det gør det trygt at være ny forælder.

Vi kommer helt oprigtigt til at savne Lillekilde, når vores yngste starter i skole, og vi er dybt taknemmelige for de år, vores familie har haft der.