Andrea J.
Jeg gik på Højer Designefterskole i årgang 24/25 og jeg har været meget skuffet over min oplevelse af at gå på skolen. Jeg havde håbet på et efterskoleår fyldt med fællesskab, tryghed og gode oplevelser, men er i stedet blevet efterladt med en følelse af usikkerhed og skuffelse.
Der var en kultur på skolen, hvor nedgørelse og grimme kommentarer var normalt og accepteret. Jeg og mange andre elever følte, at disse problemer blev overset og ignoreret. Mine forældre og jeg havde endda et møde med forstanderen og min kontaktlærer, hvor vi delte mine bekymringer omkring skolens kultur og mangel på fællesskab. Det var et forsøg på at sætte fokus på nogle af de udfordringer, jeg og andre elever havde oplevet. Efterfølgende oplevede jeg desværre ikke, at der blev fulgt op på problemet, hvilket efterlod en følelse af, at problemerne ikke blev taget seriøst.
Jeg synes på ingen måde, at der blev gjort nok for at forbedre fællesskabet på skolen, hvilket virkelig kunne mærkes. Jeg tror på, at der kunne være blevet gjort mere for at forhindre usikkerheden blandt eleverne. Derudover oplevede jeg en del miskommunikation fra lærernes side, og en følelse af, at lærerne ikke havde styr på tingene, hvilket skabte en del mistillid.
Jeg kan ikke anbefale at gå på Højer Designefterskole.