Plejehjem, Frederiksberg
Min mor på 72 år er flyttet i på Betaniahjemmet i april, efter et langt sygdoms forløb. Hun er faldet rigtig godt til og som pårørende er det også er rigtig godt sted. Man føler sig bare så velkommen. men jeg har en lille historie jeg gerne vil dele med andre. En dag efter nogle tid skal jeg havde fat i kontoret for at få min mors pas. Der er de godt klar over hvem min mor er og siger til mig nu mangler din mor bare at tager lidt på, så skal hun nok snart komme til at gå med lidt støtte. Hvis det er at havde hjerte det rigtig sted så ved jeg ikke hvad det. Vi er bare så glade for at vores mor er kommet på Betaniahjemmet. De gør bare så meget for de ældre både personalet og ikke at glemme alle de frivillige.
Det kan godt være at værelserne er små, men ånden er kærlig og varm. Min Svigermor har alzheimers og bor på Betaniahjemmet. Hun er super glad for at bo der. Hun sagde en dag "Tænk, her skal jeg bo til jeg dør" og det var bestemt positivt ment. Hun nævner altid maden som "rigitg god", samt personalet som søde dejlige personer, her specielt hendes kontaktperson. Det kan vi kun bakke hende op i. Vi har en god kommunikation med personalet, og specielt hendes kontakt person, både personligt og via mails. Der er mange aktiviteter også hvor pårørende kan deltage. Alle de skønne frivillige, som gør en kæmpe indsats for at bl.a. disse arrangementer kan finde sted. Et sted som vi varmt kan anbefale.
Indtryk fra turen til Bulgarien med beboere, medarbejdere og bestyrelse var mangfoldig. Spændende at få et indtryk af landet og dets kultur, samt se den udvikling landet har gang i. Også skønt at se Maroussia i sit fødeland samt høre hende tale sit sprog. Det var naturligvis en stor gevinst at hun kunne guide os.
Et særligt indtryk jeg hermed har lyst til at bidrage med fra turen, er rettet mod det personale og de ledere, som deltog. Deres omsorg for beboerne var beundringsværdig. Når jeg også er optaget af det, bunder det i, at jeg som fagperson, sygeplejerske og leder i mange år i hospitalsvæsnet, altid har haft fokus på omsorg og ledelse af omsorgen.
Derfor er det skønt at se omsorg udført i praksis, hvor respekten for den enkelte er i højsæde, altid et smil og altid parat til at være til for den anden. Det fine jeg ser er, at det foregår helt naturligt, det kommer indefra, og det er det, der er beundringsværdigt.
Den ånd, der hersker på Betaniahjemmet kommer fra hjemmets forstanderpar, hvis menneskesyn ses praktiseret i hverdagen overfor hjemmets beboere ligefra plejen, til genoptræningen og til det der skal puttes i munden.
Tak for den gode oplevelse.
Vi piger fra x factor blev spurgt om vi ville optræde hos Betaniahjemmet og det vil vi selvfølgelig ikke sige nej til, eftersom vi længes efter at synge. :) Vi vidste ikke helt hvad vi gik en til. Vi var så nervøse for at synge foran en lille forsamling fordi vi vidste ikke hvordan de ville tage imod os. Men da vi ankom fik vi den varmeste velkomst, en god middag og skønne mennesker som ikke gjorde det ubehageligt for os, og det vil vi takke dem for ved at give dem, så mange stjerner som muligt. Vi sætter virkelig pris på at der var så meget kærlighed luften og det smitter virkelig af. :) Så vi tog hjem med et STORT smil på læben.
Jeg kan kun tilslutte mig de mange rosende ord her på siden om Betaniahjemmet,- jeg kan slet ikke forstå at jeg snart har været ansat i 11 år,- tiden flyver afsted. Hverdagen er absolut ikke triviel, der sker næsten altid et eller andet,- gymnastik, sang, bogklub, svømning, hånd-arb., ture, cafe, gudstjenester mm. Personalet er "out standing", hvis jeg selv skal sige det. Men vi er der også fordi vi har lyst til at gøre en forskel. ;-)
Min moster: Carla Jansen boede her i 8 år og blev behandlet utroligt flot. Det var altid en fornøjelse at komme på besøg og især det sociale og det at beboerne føler sig godt tilpas var altid i højsæddet. Desværre døde min moster i tirsdags og i dag fredag har vi netop bisat hende fra Betaniahjemmet.
Uanmeldt besøg fra Skagen, blev starten på et fantastisk gensyn.
Et besøg hos min faster i slutningen af maj måned, blev det helt store glædelige vendepunkt for min faster.
På besøgsdagen skulle faster godt nok på tur. Men det var ikke noget problem. Min kone og jeg blev blot inviteret med.
Sådan klarer et meget engageret personale det.
Min faster og hendes broder i Skagen har ikke set hinanden i 18 år p.g.a. dårligt helbred.
Men inden vi tog derfra fortalte personalet, at de ville arbejde for et besøg hos broderen.
Efter få dage blev dette en realitet - i hjemmets bus, sammen med yderligere en beboer og 2 fantastiske medhjælpere.
Vi blev vidner til en fantastisk gensynsglæde hos 2 søskende på henholdsvis 88 og 95 år.
Og sikket et engagement der bliver lagt for dagen, på dette dejlige hjem.
Hanne og Finn Hansen
Skagen, den 14.juni 2011
Havde fornøjelsen af at deltage i receptionen i anledning af forstanderparrets 25 års jubilæum. Her følte jeg, at den store deltagelse var udtryk for begejstring for Betaniahjemmet som et dejligt sted at være. Livet er fuld af glæder, når man kender de rigtige steder - jeg tror Betaniahjemmet er et af disse steder.
Vores mor er kommet på Plejehjem, og hvilket Plejehjem?
"Det bedste Plejehjem hun overhovedet kunne være kommet ind i!"
Vores mor har Parkinson og for at sige det mildt,så har hun en stærk kritisk sans - men på en skala fra 1-10, så giver hun Betania Hjemmet et stort flot 10 tal, og det siger rigtig meget om stedet. Betania Hjemmet kan noget særligt. Det er hele ånden på stedet, et rørende omsorgsfuldt plejepersonale, der får vores mor til at græde, fordi de er så søde ved hende. Stedet ledes med stor dygtighed har vi indtryk af og med kærlig hånd og megen kreativitet, som gør Hjemmet levende, man kan mærke, at det har en puls. Det er stedet, hvor man gerne selv ville havne engang, hvis det blev nødvendigt. Betaniahjemmet har også et frivilligt korps, der servicerer beboerne med flotte lagkager til fødselsdage, sørger for udflugter og giver tjenerfunktioner i uniform ved særlige restaurant-dage. Det er et femstjernet hotel med egen pragtfulde madlavning, der indbefatter hjemmebag til kaffen hver dag, noget vores mor glæder sig til dagligt. Kort sagt Betania Hjemmet er i særklasse, for her er beboeren et yderst respekteret centrum, et sted hvor respekten for det at være et menneske er sat i højsædet. Dette er ikke bare fine ord, for det er noget, som vi alle oplever, når vi besøger vores mor. Vi har kun haft positive oplevelser, når vi kommer på besøg. Vi er dybt taknemmelige for, at det lige netop er her vores mor er havnet på sin sidste station i livet og med den sygdom, som hun lider af. Hun er i de bedste hænder, og en stor sten er faldet fra vores hjerter.
Vi har haft vor gang på Betaniahjemmet gennem flere år, og vi møder altid en utrolig livsglæde, imødekommenhed og varme. Ledelsen og medarbejderne gør utrolig meget for at dagligdagen er god og afvekslende for beboerne, og der udøves stor kreativitet omkring aktiviteterne, der omfatter danse events, rejser, udflugter, fysisk træning, svømning, fester m.m.m. Betaniahjemmet er et godt sted at være både for beboerne og de pårørende.
Under udførelse af i Betaniahjemmet har jeg været enormt godt behandlet, og jeg har oplevet en meget hyggelig og varm stemning hos personale og beboere. Det kan mærkes idet man kommer ind på stedet. Sikken en udfordring de personale og beboere må stå overfor hver dag. Jeg er imponeret over det engagement og den glæde personalet får til at skinne igennem hver dag.
I sommer fik min søster og jeg vores 82 årige mor flyttet fra et plejehjem i Odense, hvor hun havde boet i 15 år, også så vi nemmere kunne besøge hende. Hun har det så overraskende godt nu, der var selvfølgelig en tilvænningsperiode, men hun virker tryg og glad og har virkelig fået et godt liv. Jeg ved ikke hvad personalet kan på Betania, men det er en meget rar atmosfære at træde ind i og tydeligvis også at bo i og vi er meget taknemlige for deres imødekommenhed.
Et plejehjem med en virkelig rar og hyggelig atmosfære, et meget venligt og dygtigt personale og et hav af aktiviteter - herunder bl.a. fester, gode middage og ture ud af huset. Der laves rigtig god mad fra bunden i eget køkken. Et rigtig godt sted, der hele tiden arbejder på at udvikle sig.
Dette er uden tvivl stedet, hvor man ønsker at blive gammel. Betania er en stor familie, som det er en fornøjelse at kende og en gang imellem få lov til at være en del af. Der foregår altid noget på Betaniahjemmet; der arrangeres rejser for beboerne, og der foregår mange arrangementer hen over året, som beboerne kan tage del i. Forleden blev der fx afholdt temadag over "1001 nat" - en skøn sammenblanding af forskellige kulturer - hvor der blev serveret thailandsk mad, og hvor der var opvisning med thailandsk og afrikansk dans.
Del dine oplevelser og erfaringer med Betaniahjemmet til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Betaniahjemmet det rette omdømme.
Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.