Vanløse Udflytterbørnehave Eventyrbussen

Børnehave, Vanløse

8,5/10
#13
Brit L.
12.06.2016

Vores datter er lige stoppet i Eventyrbussen efter ca. 2½ fantastiske år med bussen og skønne Spanager.

Der har været en meget stabil personale situation, hvilket betyder overskud til at udvikle børnene og skabe spændende aktiviteter, så som det årlige cirkus, rollespillet "Kampen om Valhalla", besøg i den lokale kirke ved juletid, udflugtsture til den nærliggende skov, å og shelterplads ……

I Spanager findes også særdeles fine indendørsfaciliteter for de to stuer, der holder til her. De store børn hjælper de mindre børn både i spisesituationer og med tøjet. Der er bordformænd, som hjælper til med oprydning. Af og til får børnene også lov at hjælpe til i køkkenet.

I perioder hvor det enkelte barn har behov for lidt ekstra opmærksomhed, hjælper personalet gerne til og der er en god forældre/personale dialog er vores erfaring.

Det har også været skønt at kunne tilbyde ens barn at komme ud i den friske luft hver dag og kunne følge årstiderne. Se bonden høste på nært hold og børnene selv er med til at høste og spise af hvad der findes på det store dejlige grønne område, det er en perle for såvel piger og drenge.

Vi kan kun give Eventyrbussen de bedste anbefalinger.

0
0
Del | Svar | Rapportér
#12
L. Hansson
2 bedømmelser
16.09.2013

Fra 1/9 2011- 1/5 2012

Fantastiske udearealer i smukke omgivelser!

Personalet er meget søde mennesker men uengageret og de har klappet i "vi har ingen ressourser"-fælden. De ser ikke det enkelte barn og hvad dettes behov. Pædagogikken er stadig i 70'erne med laissez faire som styring. Børnene løber rundt på dette kæmpe areal uden styring eller fælles aktiviteter. Må det mest stærke barn overleve.

Det startede allerede ved aflevering med at den voksne som tog imod ved bussen ikke engang sagde hej til det barn der trådte ind i bussen.

Selen i bussen blev også glemt ind imellem.

Vi prøvede at føre en dialog med personalet for at finde en mulighed for at blive. Vi havde forslag som; flere fælles aktiviteter, sikre at hun konsekvent ikke gik alene og at de lige hjalp med at sætte hende igang med noget. Til svar fik vi at vide at vi var overpyldrede og skulle "-lade være med at pakke hende ind i vat". De sagde også ting som "hun er jo ikke ked af det", med begrundelsen at hun ikke græd da vi afleverede. Jeg mener dog at man ikke behøvs at være uddannet pædagog for at indse at børn kan være MEGET kede af det og alligevel ikke bruge tårer som våben...

Vi havde en pædagogisk konsulent ude som bekræftede vores mistanker. Vi fik vores datter flyttet, meget god beslutning men mange måneder for sent.

Til sagen hører at der i samme periode stoppede flere børn.

2
1
Del | Svar | Rapportér
#11
Sine Zambach
1 bedømmelse
12.03.2013

Masser af natur, bål og vejledning i at omgås den. De er ude hver dag og er altid godt trætte når de kommer hjem med bussen.

0
0
Del | Svar | Rapportér
#10
Jakob Kjøller
1 bedømmelse
13.12.2012

Fedt sted. Vi har en dreng på 4 og han er så glad for børnehaven. De uendelige legemuligheder, skov, høhus, jordbjerg, legeplads og meget mere fungerer bare super godt - og er godt både for de vilde drenge der trænger ti at brænde noget krudt af, men også for de mere stille der finder ud af at udfordre mulighederne. Vores dreng startede oprindeligt i en anden almindelig børnehave, men Udflytteren er klart bedre, og vi får en glad (og træt) dreng hjem hver næsten hver dag. Kan varmt anbefales.

0
0
Del | Svar | Rapportér
#9
Tina Bjørn Nielsen
1 bedømmelse
11.12.2012

Jeg vil gerne varmt anbefale Vanløse Udflytterbørnehave, mine to drenge går der. Det er et super dejligt sted, sødt og engageret personale. Frisk luft og gode udendørs aktiviteter. Mine drenge er altid glade, når de kommer hjem derfra. :-)

0
0
Del | Svar | Rapportér
#8
Rikke Clemmensen
1 bedømmelse
10.12.2012
0
0
Del | Svar | Rapportér
#7
Anne Marie FLyvholm
1 bedømmelse
10.12.2012
0
0
Del | Svar | Rapportér
#6
Line Specht
1 bedømmelse
10.12.2012
0
0
Del | Svar | Rapportér
#5
Malene S.
1 bedømmelse
16.11.2012

Vi har en dreng, der snart skal forlade Vanløse Udflytterbørnehave for at starte i skolen. Vi var meget i tvivl, da vi i sin tid fik anvist udflytterbørnehaven pga de faste møde og afhentningstider. Men har egentligt ikke haft brug for kortere dage og har aldrig haft behov for at hente et sygt barn ved institutionen. Tværtimod har vi nu en dreng, der har udviklet sig enormt motorisk, som næsten aldrig er syg og som dagligt glæder sig til at komme afsted for at lave bål, finde dyr, passe køkkenhave eller lave trælegetøj med pædagogerne. Pædagogerne er meget engagerede og er gode til at udvikle børnenes kompetencer.

Så kan varmt anbefale stedet.

Kom ned og besøg børnehaven eller få en snak med forældrene ved bussen...

0
0
Del | Svar | Rapportér
#4
Lasse Schulin-Zeuthen
1 bedømmelse
28.09.2012

Vi har nu barn nummer 2 i Vanløse udflytter, og har kun godt at sige om den.

Ikke bare den kæmpe lejeplads, men også nærliggende skov, marker og vandløb bliver der ofte fortalt om hjemme. Specielt den sidste tid hvor vores datter gik der, var de "store" ofte uden og benytte området udenfor børnehaven også.

En sjov oplevelse var også første besøg hvor vi med datteren skulle "se børnehaven an", hun gik da i en børnehave i en 2-værelset lejlighed, og det første vi så i Spanager var 10 børn som med klatre sele og sikring klatrede op i et højt træ. ½ time inde i besøget meddelte vores datter "nu kan I godt tage hjem mor og far!"

Personalet, hvor en del har været med helt fra starten, har også altid haft 'gennemskuet'/kendt vores børn ganske hurtigt.

Som en sjov biting synes jeg faktisk det er en stor fordel med en børnehave hvor man ikke behøver at have dårlig samvittighed fordi man ikke henter klokken 14, bussen er jo først hjemme klokken 16, så ungerne har hele dagen sammen med vennerne. Drengen (4 år) får ofte en lur i bussen hjem.

0
0
Del | Svar | Rapportér
#3
Lotte Weinell
1 bedømmelse
25.09.2012

Vi har nu med vores 3. barn brugt Vanløse Udflytter Børnehave og vi har været/er meget tilfredse med den. De har fantastisk ude arealer som kan tilfredstille ethvert barn og personalet består stadig af "de gamle" som var med fra starten og nye som også forstår det at være i en udflytter børnehave. Den kan varmt anbefales.

Hilsen Lotte

0
0
Del | Svar | Rapportér
#2
Tina Svensson
1 bedømmelse
25.09.2012

Mine tvillinger er lige startet og de elsker at være på den store legeplads. Der bliver fundet firben og tudser, der undersøges af alle børnene. Sammen med det vidunderlige personale kommer de stille og roligt kørt ind rythmen og finder ud af at begå sig sammen med de større børn. Deres selvstændighed og evne til at kunne selv, styrkes, samtidig med at deres sprog udvikles, så de nu synger en masse børnesange selv.

Når man er fast udflytter er der selvfølgelig ikke den fleksibilitet, som jeg som voksen godt kunne tænke mig, men mine børn er glad for den faste struktur og jeg tror ikke de vil trives i en rullende ordning, hvor de skal være 14 dage ude og 14 dage hjemme.

Et sted jeg varmt kan anbefale til alle.

0
0
Del | Svar | Rapportér
#1
Sidse Marie Olsen
1 bedømmelse
25.09.2012

Vores datter startede i Vanløse Udflytterbørnehave d. 1 august 2012 og vi har været så glade for hendes overgang fra vuggestue- til børnehaveliv. Vigtigst, er hun så tilfreds med sin børnehave og hun glæder sig hver dag til at komme hen til bussen og afsted.

Udflytteren ligger i smukke og landlige rammer i idylliske Spanager og legepladsen er et kapitel for sig med 8000 kvm spækket med bålplads, svævebane, gynger, fodboldbane, jordhøjen som er sej at bestige sommer som vinter, sandområde og skov, skov, skov!

Indendøre er Udflytteren en ganske traditionel omend noget ældre børnehave, som lader til at fungere rigtig fint i det omfang børnene er inde.

Både børn og voksne har taget rigtig godt imod os og vi mærkede straks fra start den gode stemning omkring denne lidt særlige måde at gå i børnehave, så selv om vi ikke som sådan er typiske friluftsfolk hos os, så stortrives vores pige i de fantastiske rammer udflytteren tilbyder.

0
0
Del | Svar | Rapportér

Del dine oplevelser og erfaringer med Vanløse Udflytterbørnehave Eventyrbussen til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Vanløse Udflytterbørnehave Eventyrbussen det rette omdømme.

Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.