|
|
Okay mad - men ikke bedre end ved en kinesergrill. Risene var dog noget tørre, desværre. Jeg havde forventet mere af en restaurant.
Vi havde glædet os til thailandsk middag og havde reserveret bord til kl. 19 til 4 personer. Støjniveauet var højt og akustikken dårlig, der kunne ikke føres en almindelig samtale. Efter ½ time uden at blive betjent, henvendte vi os til personalet og fik endelig mulighed for at bestille middag og drikkevarer. Kort tid efter blev de 2 forretter serveret, men drikkevarerne så vi ikke noget til. Efter yderligere tålmodig venten, spurgte vi til de bestilte drikkevarer, som vi så langt om længe fik serveret. De thailandske øl var ok - Tuborg øllen var lunken. Efter yderligere ½ times venten fik vi endelig hovedretter (det var første mad for 2 af os). Maden var til trods for chilitegn som angivelse af styrke - smagsløs eller i bedste fald sød, men på ingen måder stærk. Oksekødet var sejt, retterne var små, og der var udpræget mangel på salt. Efter denne oplevelse havde det været på sin plads med en vis kompensation. Vi sætter ikke vores ben på Rice In igen og fraråder også andre at gøre det.
Har prøvet deres take away et par gange nu, og synes det er total smagløst og ligegyldigt.. Kunne lige så godt selv ha' lavet det herhjemme og sparet de lidt for mange penge de tager for det.
Vi bestilte små forårsruller (poa pia) og krydrede fiskefrikadeller (thod man pla) til forretten. Forårsrullerne smagte som daloons mini ruller, fiskefrikadellerne var elastiske og smagte som om de lige hurtigt var opvarmet i en microbølgeovn fra frossen tilstand.
Til hovedretten bestilte vi stegte risnudler med tigerrejer (phad thai), som var en stor skuffelse, nudlerne var overkogte og i den overkogte masse var der blot 3 tigerrejer - en tam og beskeden oplevelse. Restaurantens flotte interior er stærkt misvisende.
God og lidt anderledes thai mad. Gode tjenere. Take-out har vi dog ikke været heldig med de 2 gange vi prøvede, underligt når restuarenten er perfekt. Men kan varmt anbefale in-house.
Udmærket lille thai-restaurant med mange fristende retter på menu-kortet. Maden smager fint asiatisk, selv om tjenerne tydeligvis ikke er fra Thailand. Jeg fik desværre ikke smagt retterne, der var markeret med tre chilier, men det må blive næste gang, for vi kommer ganske sikkert igen.
Blev meget positivt overrasket, virkeligt god mad, med masser af smag og styrke. Råvarer direkte importeret fra Thailand ifølge tjeneren, ud af de 20 steder jeg har spist i Ålborg indtil videre ligger Rice in klart i top 3
Rice in er det fint lille sted med en moderne indretning og sød betjening og en fin størrelse menuér det eneste jeg synes faldt uden for var at tjenerne gik rundt i deres dagligdagstøj som ikke passede til stedet.
Restauranten er forholdsvis moderne og minimalistisk indrettet. Deres tema (hvid, lilla, sort) går igen i lokalerne, menu-kortet, web og sågar i maden, hvor hovedretten er pyntet med en lilla blomst. Gennemført!
Vi var nogle stykker afsted, og forretterne virkede generelt en smule små. Jeg fik suppe - som var markeret med 3 chili'er i deres menu, og hold da op, den gav varmen. Alle retterne i menukortet markeres med chili-symboler efter styrke, sådan at man på forhånd ved noget om hvor stærk retten er. Be warned... når der angives 3 chili'er, så mener kokken det!
Hovedretternes størrelse var helt fine, og maden god.
Tjernerne var venlige og behjælpelige med at guide rundt i menukortet.
Prisen synes jeg var passende ifht. varen. Vi kom af med mellem 250-300 kr. pr. mand for forret, hovedret m. vin og hhv. desseret eller Thai-øl bagefter.
Del dine oplevelser og erfaringer med Rice In til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Rice In det rette omdømme.
Denne side indeholder informationer om Rice In i Aalborg. Rice In tilhører kategorierne restauranter, take away. Du kan også finde andre restauranter i Aalborg, take away i Aalborg samt se bedømmelser og selv bedømme.
Rice In er bedømt 12 gange, heraf 11 med beskrivelse. Brugernes gennemsnit er 6.3, og det vejede gennemsnit er . Der vejes ifht. antallet af bedømmelser.
Du kan læse bedømmelser og give din egen anmeldelse og vurdering af Rice In. Der kræves hverken login eller oprettelse, så det er meget hurtigt gjort. Del dine erfaringer og vær med til at give Rice In det rette omdømme.