Portmanden

Diverse, Haslev

7,5/10
#1
Henning Bach
8 bedømmelser
04.01.2011

Vores gamle garageport fra 1955 trængte til udskiftning, og vi undersøgte på Internettet forskellige muligheder d.s.v. typer, priser m.v. På baggrund heraf valgte vi at indhente tilbud fra to mulige leverandører.

Portmanden A/S' indehaver indfandt sig - efter forudgående aftale - få dage senere for at opmåle porthullet samt for at drøfte mulighederne. Herunder kom han med mange, nyttige informationer og rådgivning, der gjorde valget af porttype meget lettere for os. Endvidere havde han et jubilæumstilbud fra producenten med, som reducerede prisen for en elektrisk port betragteligt. Få dage efter besøget modtog vi et fuldt specificeret tilbud med leveringstid o.a. fra Portmanden A/S.

Fra den anden mulige portleverandør modtog vi - uden forudgående besøg - et intetsigende tilbud, der var forsynet med så mange forbehold, at vi ved valg af ham som leverandør ville have givet ham uindskrænket adgang til vores bankkonto.

Valget af leverandør blev derfor Portmanden A/S. Ordren blev afgivet telefonisk, og to dage senere indløb en skriftlig ordrebekræftelse med leverings-/montagetidspunkt, pris o.a

Præcist på det aftalte tidspunkt indfandt leverandøren sig på vores adresse (på trods af snestorm dagen i forvejen), nedtog og bortskaffede den gamle garageport uden spor eller skader på garagen - og monterede den nye elektriske port.

Da fakturaen efterfølgende indløb passede denne på kroner-og-øre med tilbuddet.

Nu har den nye garageport fungeret i 1½ måned og vi bliver gladere og gladere for den for hver dag der går - og såvel genboer, naboer samt venner-og-bekendte roser porten og den flotte montering med afdækning m.v.

Jeg mangler lige at nævne, at vi et par uger efter monteringen modtog en henvendelse fra Portmanden A/S' kvalitetssikringssystem, der med specifikke spørgsmål sikrede sig vores holdning til forløbet af rådgivningen, tilbudsgivningen, montagen og den nye ports daglige funktion - fornemt!!!

Derfor giver vi topkarakter til Portmanden A/S - ham kan man stole på!!!

11
9
Del | Svar | Rapportér

Del dine oplevelser og erfaringer med Portmanden til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Portmanden det rette omdømme.

Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.