Om Bedømmelse.dk

Hvad er bedømmelse.dk?

Bedømmelse.dk er et websted, hvor brugere har mulighed for at udveksle erfaringer om skoler, vuggestuer, børnehaver, håndværkere og en lang række af andre kategorier.

Brugerne har mulighed for at læse bedømmelser af steder inden for en bestemt kategori og evt. begrænset til et bestemt område. Eksempelvis kan du finde den børnehave, andre har bedømt som den bedste børnehave i den by eller det område, du bor i. Du kan derfor bruge Bedømmelse.dk som et værktøj, når du skal vælge skole, vuggestue eller børnehave til dit barn, eller finde en håndværker osv.

Traditionelt har erfaringer med institutioner, virksomheder og foreninger spredt sig efter mund til mund-metoden, men med Bedømmelse.dk får alle mulighed for at se tingene i et lidt større perspektiv og læse erfaringer, der stammer fra personer uden for eget netværk. Brugerne har mulighed for at bidrage med deres egne erfaringer ved selv at indgive bedømmelser. Disse bedømmelser kan dermed være til gavn for andre.

Termer
Bruger
En person som besøger webstedet, læser og indgiver bedømmelser.
Brugerprofil
En side på Bedømmelse.dk, hvor informationer om brugeren samles. Herunder vedkommendes bedømmelser.
Emne
En enhed, der kan bedømmes. Det kan være et sted, en virksomhed, en institution eller et produkt.
Bedømmelse
Et indlæg indgivet af en bruger for et givet emne (virksomhed, institution eller lign.). Indlægget kan indeholde en beskrivelse af oplevelser og erfaringer, som brugeren har haft med emnet. Indlægget kan også indeholde en karakter, der afspejler brugerens vurdering af emnet.
Den samlede karakter

Når du indgiver bedømmelser på bedømmelse.dk, har du mulighed for at give en karakter til emnet. Karakterskalaen går fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst.

De karakterer, der indgives, bruges til at udregne en samlet karakter for det givne emne. Den samlede karakter er et vejet gennemsnit, hvor antallet af bedømmelser for det pågældende emne udgør en væsentlig ingrediens. Et vejet gennemsnit benyttes for at sikre, at der indgår bedømmelser fra flere forskellige personer, før det bliver tilstrækkeligt udslagsgivende for emnets samlede karakter. Sådan sikres, at det kræver tilstrækkelig mange karakterer, for at få stor indflydelse, og undgår samtidig at få enkeltstående karakterer får for stor indflydelse.

Rent matematisk trækker den samlede karakter i udgangspunktet mod midten. Den samlede karakter tilnærmer sig herefter brugernes gennemsnit med antallet af bedømmelser.

Tilføjelse af et emne

Hvis du ønsker at tilføje et emne til Bedømmelse.dk for at bedømme det, kan du let og hurtigt tilføje og bedømme det på samme tid. Først beder vi dig undersøge, at emnet ikke allerede eksisterer.

Hvis du er virksomhedsejer og ønsker din virksomhed på Bedømmelse.dk kan du tilføje emnet. Det er gratis, og giver dig mulighed for efterfølgende at have og henvise til en webside, hvor virksomhedens bedømmelser samles.

Du kan tilføje et nyt emne via links flere steder på webstedet, fx. på de enkelte kategorisider på webstedet. Alternativt kan du benytte flg. link:
Tilføj emne.

Ændring af emners stamdata

Emners stamdata og tilsvarende informationer, som fx. adresse eller link til hjemmeside, kan ændres ved at benytte de funktioner, der stilles til rådighed på Bedømmelse.dk. Du kan indgive ændringer ved at benytte fanen "ret", der er placeret øverst til højre på emnernes sider. Bemærk, at ændringer modereres og først bliver synlige, når de er blevet behandlet.

Ændring af dine bedømmelser

Ønsker du at foretage ændringer i bedømmelser, som du tidligere har indgivet, skal du kontakte os og beskrive, hvilke bedømmelser du ønsker ændret, og hvilke ændringer du ønsker foretaget. Derefter opdaterer en moderator indholdet. Vi foretrækker, at du kopierer og retter direkte i den eksisterende bedømmelse, og sender det hele ind til os.

Sletning af dine bedømmelser

Ønsker du at slette bedømmelser, du tidligere har indgivet, skal du kontakte os og fortælle, hvilke bedømmelser du gerne vil have slettet, så behandler en moderator det.

Moderering af indhold

Bedømmelse.dk modererer det meste indhold, inden det publiceres på webstedet. Moderationen er en manuel process, hvor indholdet gennemgås af en moderator. Under normale forhold modereres der 4 gang månedligt. Det kan derfor tage noget tid inden en bedømmelse eller andet indhold bliver modereret.

Brugerscore

Brugerscoren er tilknyttet brugerprofiler. Det er en beregnet score, der baserer sig på en række kriterier, der enkeltvis kan bidrage til en øget brugerscore. Brugerscoren er en værdi, der summerer de enkelte kriterier en brugerprofil opfylder. Kriterierne er fx. antallet af bedømmelser, en bruger har indgivet, og hvordan andre stiller sig over for bedømmelserne, om de udviser enighed eller uenighed. En brugerprofil øger sin score i takt med antallet af indgivne bedømmelser, og hvis andre udviser enighed i bedømmelserne. Der indgår desuden en række andre kriterier i brugerscoren. De enkelte kriterier, som medvirker til scoren, vises sammen med brugerprofilens brugerscore.

Vilkår og Betingelser

1. Når du indgiver en bedømmelse, skal du angive dit eget navn. Du skal angive dit fulde navn, og derfra udledes et brugernavn som vises sammen med bedømmelsen. Du kan se det udledte brugernavn, inden du indgiver bedømmelsen. Du skal angive din egen e-mailaddresse og den skal være gyldig. E-mailadressen offentliggøres ikke. Din e-mailadresse bruges til at kommunikere med dig vedr. dine bedømmelser og når ellers Bedømmelse.dk har brug for at komme i kontakt med dig.

2. Når du indgiver en bedømmelse, må du ikke angive karakter til virksomheder, du ejer eller arbejder i, produkter du sælger, eller emner, som du er økonomisk involveret i. Hvis du har særlige relationer til emnet du bedømmer, skal du gøre opmærksom på det og undlade at angive karakter til bedømmelsen.

3. Når du indgiver en bedømmelse, må du ikke bedømme enkeltpersoner. Det er virksomheder, institutioner, steder eller produkter, du kan bedømme. Navne på ansatte eller ejere bør derfor ikke nævnes.

4. Du må kun indgive 1 bedømmelse pr. emne. Ønsker du at følge op på en tidligere bedømmelse, så gør tydeligt opmærksom på det.

5. Når du indgiver en bedømmelse, oprettes en brugerprofil til dig. Brugerprofilen samler dine bedømmelser. Du har mulighed for at oprette login til brugerprofilen og få adgang til yderligere funktioner på Bedømmelse.dk.

6. Bedømmelse.dk er ikke forpligtet til at publicere indkommende bedømmelser eller andet indhold af nogen art. Bedømmelse.dk forbeholder sig retten til at moderere i alt indhold på webstedet. Bedømmelse.dk forbeholder sig retten til uden varsel at kunne fjerne bedømmelser eller andet indhold.

7. Det er ikke tilladt at indgive bedømmelser, der indeholder injurier, racistiske ytringer eller materiale, som direkte eller indirekte kan skade og/eller påvirke Bedømmelse.dk i negativ retning. Det er ikke tilladt at benytte Bedømmelse.dk til at genere eller chikanere andre. Overtrædelse af ovennævnte kan medføre politianmeldelse.

8. Bedømmelse.dk påtager sig intet ansvar for brugernes ytringer og adfærd. Det påhviler de enkelte brugere at overholde gældende dansk lovgivning - herunder indbefattet injurie- og ophavsretslovgivning, samt straffelovens paragraf 266b om racisme. Overtrædelser vil om nødvendigt blive politianmeldt samt medføre øjeblikkelig sletning af bedømmelserne.

9. Bedømmelse.dk eller personerne bag, kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for de informationer, som findes på websitet, uanset om disse informationer mod forventning skulle være ukorrekte. Bedømmelse.dk kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af de informationer, som findes. Indholdet på Bedømmelse.dk er tiltænkt som generel brugerinformation og kan på ingen måde sidestilles med rådgivning. Bedømmelse.dk påtager sig intet ansvar for indholdet på andre websider der linkes til.

10. Bedømmelserne på Bedømmelse.dk må ikke gengives uden tilladelse. Alt materiale fra Bedømmelse.dk er ophavsretligt beskyttet og må ikke gengives uden tilladelse. Bedømmelse.dk som brand må ikke benyttes uden tilladelse. Enhver brug og gengivelse af oplysninger på Bedømmelse.dk må kun finde sted med udtrykkelig tilladelse fra Bedømmelse.dk.

Privatliv

Følgende er Bedømmelse.dks retningslinjer for privatliv. Retningslinjerne ligger indenfor GDPR, som er en EU-lov kaldet General Data Protection Regulation eller Persondataforordningen, der har til formål at beskytte brugere og deres data og skabe gennemsigtighed omkring, hvordan personoplysninger behandles.

1. Ved indgivelse af en bedømmelse registreres flg. personinformationer: Dit navn, e-mail, ip-adresse og evt. password. Dit navn og tidspunkt for indgivelsen af bedømmelsen publiceres. E-mail, ip-adresse og password publiceres ikke. Din e-mail anvendes til efterfølgende moderation og kommunikation vedr. bedømmelsen. Ip-adresse anvendes til efterfølgende moderation, og kan blive oplyst til politi og myndigheder ifbm. politianmeldelse eller anden retsligt behandling. Ved oprettelse af profil kan du selv vælge at angive andre personlige oplysninger som alder, bopæl, m.m. Disse informationer vises på din offentlige profil. Tekstindhold som du indgiver med din bedømmelse eller profil vil kunne vises offentligt i sin helhed eller i modereret form.

2. Indsigtsret: Ønsker du indsigt i de personoplysninger vi har registreret, så er det muligt via selvbetjening. Du kan gøre det ved at logge ind med din brugerprofil, og benytte menupunktet "privatliv", her finder du punktet "persondata", hvor der er muligt at se og downloade de personoplysninger der er registreret. Hvis du ikke allerede har adgang til din brugerprofil, så kan du nemt oprette adgang.

3. Ret til berigtigelse: Hvis der er registreret forkerte eller forældede oplysninger om dig, så har du mulighed for at få disse rettet. Det gøres ved at kontakte os.

4. Ret til sletning: Du har mulighed for at få fjernet enkelte bedømmelser. Det gøres ved at kontakte os. Du kan også få slettet hele din brugerprofil inklusiv dine bedømmelser. Denne funktion er tilgængelig via selvbetjening, når du logger ind med din brugerprofil. Funktionen findes under menupunktet "privatliv". Hvis du ikke allerede har adgang til din brugerprofil, så kan du nemt oprette adgang.

5. Ret til indsigelse: Du har mulighed for at gøre indsigelser ifht. behandlinger af dine personinformationer, fx. ifbm. de registrerede bedømmelser eller din brugerprofil. Det gøres ved at kontakte os.

6. Dine personinformationer lagres på vores database-server, hvor kun vores personale har autoriseret adgang. Passwords beskyttes med hash-funktioner, og kan ikke læses i klartekst. Der foretages daglig backup af data, og backups er kun tilgængelig for vores personale. Vi anvender cookies og forskellige samarbejdspartnere til trafikmåling, annoncering, og sociale netværk. Vores samarbejdspartnere er beskrevet yderligere under Cookies. Disse samarbejdspartnere har adgang til den webtrafik der foregår.

Cookies

En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser og for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus.

Websitet anvender cookies til flg. formål:

- Teknisk funktionalitet: Herunder login, så vi kan huske dine præferencer.

- Trafikmåling: Websitet bruger Google Analytics, som anvender cookies til at måle trafikken.

- Annoncering: Websitet bruger Google AdSense, som anvender cookies til annonceringen. Google AdSense tilbyder individuelt målrettet annoncering, så vi kan vise dig de annoncer, som vi formoder, er mest relevante for dig.

- Sociale netværk: Websitet bruger widgets fra sociale tjenester som Facebook og X til deling og anbefaling af indhold. Disse widgets vil i flere tilfælde sætte egne cookies.

Ud over ovenstående kan der desuden blive sat flere cookies, da vores samarbejdspartnere kan have indgået aftaler med andre samarbejdspartnere, hvis cookies også bliver sat.

Hvis du ikke ønsker at modtage cookies, kan du slette eller blokere dem. Se vejledning på http://minecookies.org/cookiehandtering. Vær dog opmærksom på at vores website ikke vil fungere uden brug af cookies.

Kontakt Information

Bedømmelse.dk er udviklet og drives af:

Pragmatics
CVR: 30456149

For at komme i kontakt med os, kan du bruge vores kontakt-formular eller skrive til os på flg. e-mailadresse: . Vi forsøger at svare tilbage inden for få dage. I weekender, ferier og på helligdage forventes længere svartid.