|
|
Rigtig lækker og veltilberedt mad. Super betjening og god stemning. Vi var efter tre retter meget mætte! :)
Mundgott er klart i den dyre ende, men kvalitet og pris hænger sammen, og jeg er endnu ikke blevet skuffet - fantastisk mørt oksekød og lækkert tilbehør. Kun desserterne synes jeg er lidt for dyre.
Betjeningen er også god og venlig, og maden kommer i et passende tempo. Dog har jeg hver gang jeg har været der måttet vente længe på regningen - vel at mærke efter jeg har bedt om den, og fået at vide, at de nok skulle være der "lige om et øjeblik" - det trækker ned. Fint at man får tid til at trække vejret efter maden, men når man selv gør opmærksom på at man vil videre, så er det bare med at være der.
Anderledes brunch oplevelse. Dejligt at det ikke var en traditionel sammensætning (jo jeg savnede sku mit bacon) men ville ikke ændre noget trods alt. Prisen var ikke café, men 376 kr for kaffe og brunch for 2 personer, er i den høje ende i forhold andre steder. Kan varmt anbefale stedet. Vi skal ihvertfald prøve stedets aften menuer snarest.. så kommer der en ny melding.
Med de priser Mundgott holder sig, må de nødvendigvis skulle sammenlignes med de "store" spisesteder i Aalborg. Det formåede de dog slet ikke at leve op til, da vi besøgte dem.
Retterne er dansk inspirerede med nyskabende måder at kombinere ingredienserne på - og smørstegt spidskål og jordbær i sort peber-marinade trak helt sikkert op på måltidet med lækre, nye smagsoplevelser.
Det hele falder bare til jorden, når kalvekødet er sejt og kartoflerne ikke er færdigkogt.
Tjenerne var søde og vidende, men forsvandt desværre helt ud af billedet under hovedretten, hvor de måske kunne have nået at rette lidt op på i hvert fald kartoffel-problemet, hvis de havde været til at få fat i.
På vej hjem sad skuffelsen stadig i kroppen, da menu, indretning og priser lægger op til en hel del mere end, hvad vi blev præsenteret for. Mundgott kan selvfølgelig have haft en uheldig aften, men det tager nok alligevel et godt stykke tid, før vi spiser der igen.
Mundgott er virkelig et sted, Aalborg har savnet. Jeg kan dog ikke forstå, at stedet bliver klasificeret som en café her på sitet, men hul i det. Mundgott er et rigtigt godt Brasserie med en fed stil både mht. indretning og menukort. Jeg elsker inspirationen fra de danske råvarer specielt helt lokalt som blåmuslinger mm.
Super betjening er en selvfølge, men man får også lov ar betale for det.
Er man på jagt efter en frokost eller et aftensmåltid ud over det sædvanlige, og har man ikke noget i mod at betale for det, så er Mundgott stedet, man skal søge hen.
Mundgott er bestemt ikke nogen cafe men et braisserie med et stærkt koncept. Superlækker mad med overraskelser - til en fornuftig pris. Godt vinkort og en høj ekspertice på området. Desuden er der en rigtig god stemning og flot beliggenhed.
Del dine oplevelser og erfaringer med Mundgott til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Mundgott det rette omdømme.
Denne side indeholder informationer om Mundgott i Aalborg. Mundgott tilhører kategorien restauranter. Du kan også finde andre restauranter i Aalborg samt se bedømmelser og selv bedømme.
Mundgott er bedømt 7 gange, heraf 7 med beskrivelse. Brugernes gennemsnit er 8.1, og det vejede gennemsnit er . Der vejes ifht. antallet af bedømmelser.
Du kan læse bedømmelser og give din egen anmeldelse og vurdering af Mundgott. Der kræves hverken login eller oprettelse, så det er meget hurtigt gjort. Del dine erfaringer og vær med til at give Mundgott det rette omdømme.