Mackie's

Restaurant, Horsens

7,7/10
#2
Mads Henriksen
3 bedømmelser
12.03.2012

Burgere er ikke kun junkfood, de er en selvstændig ting indenfor det amerikanske køkken, ligesom cassoulet eller coq au vin er for det franske, eller osso buco eller risotto er for det italienske. Man skal derfor ikke afskrive det som primitiv junk-food. Vil man gerne prøve at stifte bekendtskab med det amerikanske køkken på dansk jord, er den lille Diner Mackies ikke det værste sted at starte. Her er man behageligt fri for nyhelligt pjat om små portioner og nordisk køkken. Stedets facon er som så mange andre mere eller mindre gode steder (mest mindre gode med intetsigende og kedeligt smagende café-industrimad) indrettet med en sand overflod af Americana, der nærmest vælter ned af væggene. Det kan man lide eller lade være. Men koncentrerer man sig om maden, åbenbarer der sig på dette lille sted en rigtig god oplevelse. Store portioner (men ikke FOR store) af god, veltilberedt mad, american style. Deres burgere er rigtige burgere, med rigtigt oksekød - enorme, velgrillede (=røde) og godt krydrede hakkebøffer af rigtig fin kødkvalitet - og bollerne er rigtige boller, ikke McDonalds-lignende luftsnask. Og sådan fortsætter det hele vejen igennem - Fritter og coleslaw er tilberedt med faglig stolthed, salaten og de andre råvarer er friske og lækre. Og deres T-Bone steak er på højde med hvad Hereford Beefstouw præsterer på en god dag. Her gør man en seriøs og prisværdig indsats for at præsentere det amerikanske køkkens klassikere - og det er i sig selv en 2-3 stjerner værd. Og som forælder - deres børnemenu er ikke (som ellers altid) præfabrikeret junk-lort af værste industrikvalitet, men miniportioner af hvad de voksne får, tilpassede børns smagsløg. Her tages det seriøst, at man har småfolk med ude og spise, og det er både sympatisk og prisværdigt. Desværre også en sjældenhed - men for hvilken, kokken skal have stor ros fra min 5-årige, der ikke længere fabler om McDonalds, men Mackies. Sådan!

Alt i alt slet ikke så tosset, hvis man gerne fordomsfrit vil prøve det amerikanske køkken uden at afskrive det som junkfood. Priserne er lave, madens kvalitet taget i betragtning. Man skal ikke forvente at blive pylret om af servicepersonalet, på god amerikansk diner-manér kommer man selv op og bestiller, og det forventes at en fadøl (iøvrigt har de masser af lækre amerikanske øl!) kan gøre det i stedet for en god californisk vin. Men skide nu være med det - niveauet er godt, og det kan faktisk måle sig med en diner Over There - og det er skrevet af en fhv. USA-rejsende.

0
0
Del | Svar | Rapportér
#1
Tonni Leth
1 bedømmelse
12.09.2010
10
6
Del | Svar | Rapportér

Del dine oplevelser og erfaringer med Mackie's til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Mackie's det rette omdømme.

Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.