Altid venlig og hjælpsom kundeservice, tillige absolut billigste telefoni, med god dækning.
Samtidig har alle venner og bekendte kort der, så det koster aldrig mere end 0,49 kr at ringe til hinanden.
Jeg har haft Lebara i 3 år, og jeg har kun haft virkelig gode oplevelser med dem. For det første er de meget billige - især udlandstelefoni er vanvittig billigt. For det andet er der super service, hvis man ringer til dem med problemer - og uden at man skal betale gebyrer for både det ene og det andet. For eksempel hvis man skal bruge et nyt SIM kort, så har man det dagen efter - uden at det koster en krone.
Selvbetjeningen på deres hjemmeside fungerer også upåklageligt.
Jeg kan simpelthen ikke finde på noget, som de bør gøre anderledes.
Købt i udlandet (Berlin) ser smart og simple ud, sæt kort i, gå på deres hjemmeside, aktivere og få svaret "Already activede". Kundeservices over telefon eksisterer ikke...? Mystisk.
Jeg har haft Lebara i flere år og det fungerer problemfrit og perfekt. Ringer meget til Thailand og det koster kun opkaldsfgift på kr. 0,45 + kr. 0,09 pr. minut. I perioder bliver samtalerne afbrudt men det har jeg også oplevet med andre teleselskaber. Jeg giver 9 ud af 10 stjerner.
Jeg har kun haft positive oplevelser med Lebara og jeg synes at de er meget servicemindede. Stor ros!
[..]
Som teleselskab er de udmærkede med det er min oplevelse af et simkort med top-op optankning (ikke automatisk) der pludseligt blev lukket og ca. 500 kr på kontoen der forsvandt.
Med 7-9 måneders mellemrum er der kommet en SMS når SIM-kortet var ved at udløbe som det er omtalt i folderen der fulgte med simkort og taletidskort - men den udeblev sidste gang ved årsskiftet og i stedet blev kontoen tømt.
I løbet af 4 år jeg brugte kort og telefon blev der sat 600,- kr ind på kontoen plus de 50,- kr det oprindelige taletidskort kostede - og af de godt 650 kr blev der ringet for godt 150,- Kr [..].
Henvendelser til kundeservice der var høflig og imødekommende førte ikke til noget - der var aldrig en overordnet med kompetence til at få fat i ligesom der heller aldrig kom nogen tilbagemelding fra kundeservice - Lebara har da både telefonnummer og email-adresse så det kan ikke være så vanskeligt.
Ifølge kundeservece kunne jeg bare tanke op igen og så ville Simkortet atter være åbent men jeg kunne ikke få at vide om indeståendet blev ført tilbage. Jeg kunne også bare overgå til automatisk optankning. Hallooooo!!! Min bankkonto er ikke et tagselv-bord. De ønsker åbenbart ikke kunder der bare skal have en mobiltelefon i beredskab med et minimalt forbrug.
Velkommen i Kontant og på forsiden af Ekstrabladet.
Har prøvet mange selskaber men det eneste jeg var helt tilfreds med er Lebara. Bare en skam de ikke sælger mobiler med tilskud, så jeg må have et andet selskab også.
Jeg er glade for jer. Og jeg kan tanke op når som helst. Og der er altid et sted, man kan købe taletid. Og god dækning. Og billigt.
Fint selskab, hvis man har et andet som sublement. Bruger det kun til udlandet med automatisk optankning, som aldrig fungere, selv om det er sat til det maksimale. Alle opkald bliver næsten altid brudt 3 til 4 gange. Har alligevel haft det i et par år, men nu vil jeg se efter et andet alternativ. Regning over bank fungerer ok.
Jeg har haft lebara i snart to år nu, det første år gik det helt fint og det var super billigt og jeg kunne snakke gratis med min familie i op til en time ad gangen, selvfølgelig skulle jeg også lige betale opkaldsafgift! Men det var også helt fint. INDTIL jeg begyndte at undre mig over, hvorfor min taletid var opbrugt så hurtigt. Jeg købte 100 kr.- taletid mandag aften, og tirsdag eftermiddag var pengene opbrugt. SAY WHAT?! Jeg ringede max 5 gange, og opkaldene varede ikke mere end 2 min ad gangen, og skrev måske 10 sms'er! Jeg gik ind på deres hjemme side, og opdagede at de nu har lavet FORSKELLIGE taletidstakster, alt efter hvor mange penge du vælger at bruge på taletid ad gangen!!! Så hvis du køber 500 kr.- taletid, så svarer det NÆSTEN til det du kunne for et år siden! Men jeg synes at det er for dårligt at man som kunde ikke er blevet informeret om de nye taletidstakster! Det er det rene snyd! Plus at det er heller ikke særlig lang tid siden at jeg opdagede at det med at vi ringer gratis lebara til lebara heller ikke passer mere. Dumpe karakterer herfra.
Når man retter henvendelse til Lebara for at oplyse der er en fejl på deres system, så bliver man kun orienteret om deres regler meget fast. Ok tænker jeg så. Jeg skriver en mail, men får kun en standard mail retur igen med deres regler. De gider ikke engang at læse eller forstå min mail. Så skriver jeg til dem; det midste de kunne gøre var at læse min mail. Så kommer der kun et svar retur.
Men. Eftersom at du ikke har kunnet finde ud af at tale ordentligt, selvom, jeg forsøger at hjælpe dig på bedste måde, så er denne samtale hermed afsluttet. Du skal være velkommen til at ringe ind til os når du har lyst til at tale fornuft istedet for der surmuleri som du har vist over for mig i din svar mail.
Kunden har altid ret, men når samtalen går uden for venlighedens grænser, så må det desværre stoppe.
Meget elendig og ikke troværdig telefonselskab. Jeg har købt 2 SIM kort hos dem og fik bekræftelse på mit køb. Efter en uge annullerede de købet pga. en fejl på deres hjemmeside. De vil hverken give mig et andet tilsvarende nummer eller ordenlig service. De ansatte i kundeservice er ikke imødekommende og virker irriteret. Jeg oplevede bl.a. at røret blev smækket på i kundeservice. Efter flere henvendelser pr. mail og telefon, får jeg hver gang at vide at mine penge er på vej retur til mig. Dette er endnu ikke sket. Desuden er det ikke gratis at ringe til kundeservice, der oven i købet har lang ventetid.
Lebara har på et år hævet priserne med 200%. Herudover er der bøvl med faktureringen, elendig kundeservice, et urimeligt og uigennemskueligt takstsystem og almindelig arrogance. Efter at have kapret en stor del af markedet med de absolut laveste priser skal de eksisterende kunder nu flåes. Stangplat.
Gode, gennemskuelige priser. Kundebetjeningen er fin og elskværdig. De har en rigtig god, informativ og overskuelig hjemmeside. Og så er de billige når man ringer til udlandet, bl.a. USA.
Jeg bruger Lebara. Jeg kan ringe til Asia, [for] ca. 99 øre pr. minut. Det er meget billigt. Jeg synes Lebara er meget billigt i Danmark og hele verden.
Kære kunde,
Når du ringer fra Lebara til Lebara er der en opkaldsafgift på 49 øre, hvis du tanker op på nettet. De første 30 minutter er gratis, men ved samtaler herudover opkræves almindelig takst, men du kan lægge på og ringe op igen.
Vil du ikke sende en mail til infodk@lebara.dk med dit nummer og henvise til Kasia så får jeg mailen og løser dit problem med GPRS.
Med venlig hilsen,
Kasia
For så vidt har jeg været absolut tilfreds med selskabet. Da vi skiftede var det mere af nød, da min kæreste skulle skulle et halvt år til Afrika, i forbindelse med arbejde. I den henseende, altså mange, lange udlandssamtaler, er der ikke andre selskaber der nærmer sig Lebara - så tak for det.
Dog vil jeg også lige nævne 2 ting: Lebara family var da det startede - omkring nytår tror jeg - ganske gratis for Lebara kunder, bortset fra opkaldsafgiften. Nu skal man betale alm. takst for den første halve time, just like that! Desuden har jeg aldrig har fået MMS til at virke, desuden blev jeg også lovet GPRS da jeg tilmeldte mig, heller ikke dette fungerer. Men de har egentlig ydet en god, kyndig kundeservice de gange jeg har henvendt mig, så i det store hele er jeg overvejende positivt stemt overfor Lebara.
De skulle skame sig, dem der brokker sig. De ka da ik finde noget bedre men dvs. den slags findes jo alle steder. Jeg har været kunde i ca. 4 år og nu har jeg da 2 numre og min kærste og jeg er godt tilfreds.
Jeg er ikke i tvivl. Dette er let gennemskueligt, har altid fået venlig kundeservice betjenning og slet ingen eller kort ventetid.
MMS har de også formåret at hjælpe en ikke så tektisk person til at lære.
Alle i min nærmeste familie er nu kunder og vi er alle overbevidste.
Det er det bedste af de selskaber vi har forsøgt os ved.
Kan varmt anbefales. Har nu været kunde i en måned, og prisen for produktet kan jeg kun sige ok for. Dog er M1 kommet med Gratis 50, hvilket er en anelse billigere, så derfor kun 9 stjerner herfra.
Lebara Mobile: Det bedste valg jeg har truffet. Kan varmt anbefales - og er blevet det til både familie og venner - dejligt at børnebørnene slipper med en opkaldsafgift og herefter kan snakke alt det de har lyst til med morfar.
Absolut topkarakter herfra og fra vennerne. Klik ind på hjemmesiden og kom I gang. Det kan ikke gå for hurtigt!
Billigste priser jeg har fundet. God kundeservice. Jeg har ikke oplevet problemer i forbindelse med Lebara og vil anbefale dem på det varmeste.
Det mest elendige teleselskab jeg nogensinde har oplevet. Nummer portering gik smertefrit men derefter kom problemerne. Har aldrig haft problemer med MMS + WAP opsætning, men her kunne de bare ikke hjælpe mig. Hverken med konens gamle 6300 eller min egen 6720. De vender ikke tilbage som lovet og er i bund og grund ligeglade. Kundeservice er lig nul og kunne lige så godt have fået hjælp af den lokale bager. Det er åbenbart hvad man kan forvente når minut prisen er hvor den er. Skifter til TDC.
Brug Lebara Standard og du har Danmarks billigste selskab. Kan se at nogen bedømmer dem på taletidskort - og det har selvfølgelig ingen mening at anvende den form for telefoni, som enhver med bare lidt sund fornuft må være vidende om er alt for dyr. Lebara Standard kan anbefales på det varmeste. Her i huset har det halveret vores telefonudgifter i forhold til Telmore, der slet ikke kan følge med længere (ejes af TDC). Iøvrigt en ganske udmærket service (bedømt af en jyde).
Pas på Lebara! Elendig kundeservice. Efter over 10 min. venten - gang på gang - på 50101010 opgiver man. E-mails besvares heller ikke. Produktet var engang rigtigt godt, men nu lades - desværre - alt tilbage at ønske!
Pas på Lebara!!! De priser, de angiver, er ikke dem de reelt trækker i telefonafgift. På papiret ser det godt ud, men realiteterne er anderledes.
Vi købte en startpakke med 25 kroners taletid. De 25 kr. var udløbet efter 6 minutter og 20 sekunder. Jeg ringede til Lebara kundeservice for at finde ud af hvorfor og de oplyste at "det koster 1,99 kr. pr. minut når man bruger taletid fra startpakken". Jeg bemærkede, at de ikke lige have fået den oplysning med på deres hjemmeside, og fik svaret at "det koster 1,99 kr. pr. minut når man bruger taletid fra startpakken".
Min konklusion: lidt for smart, det er nok billigere i "rigtige penge" et andet sted.
Telefoni for 19 øre i minuttet - alle de andre teleselskaber knalder rundt på dobbelt pris, eller mere. Desuden taler lebara kunder GRATIS sammen, så det er oplagt til familien, og til alle vennerne.
nul abonnement, nul minimumsforbrug. Lebara får 10 ud af 10.
Mange problemer med nummerportering. Og nu har de gud hjælpe mig lige hævet prisen 100% (den med de 9 øre holder ikke længere). Og vores tilmelding er knap nok blevet kold endnu.
Teleselskab skal vælges efter behov, og i vores familie er Lebara det ultimative valg. Det er langt det billigste, hjemmesiden er overskuelig, og hvis man tilmelder automatisk optankning, så kører det hele af sig selv. Jeg vil dog sige, at skulle det være muligt at man skriver mere end 1500 sms'er i måneden og storforbruger af MMS, så er det nok en fordel at finde et andet selskab der tilbyder fri sms/MMS. Ang. udlandstelefoni, så kan jeg umuligt se at et andet selskab skulle være billigere end Lebara. Ang. kundeservice, ja så er der jo sjældent brug for dem. Ringede ind for at få vejledning i starten, og der kom jeg hurtigt igennem og oplevede god service.
Jeg bruger Lebara Premium som de sælger på nettet - det er hamrende billigt. Det eneste man skal sikre sig er at man bruger mere end 150 kroner om måneden så kan man ringe til 9 øre i Danmark - supervenlig kundeservice - fedt selskab
Del dine oplevelser og erfaringer med Lebara Mobile til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Lebara Mobile det rette omdømme.
Denne side indeholder informationer om Lebara Mobile. Lebara Mobile tilhører kategorien teleselskaber, som indeholder vurderinger og bedømmelser af mange andre teleselskaber.
Lebara Mobile er bedømt 38 gange, heraf 32 med beskrivelse. Brugernes gennemsnit er 6.6, og det vejede gennemsnit er . Der vejes ifht. antallet af bedømmelser.
Du kan læse bedømmelser og give din egen anmeldelse og vurdering af Lebara Mobile. Der kræves hverken login eller oprettelse, så det er meget hurtigt gjort. Del dine erfaringer og vær med til at give Lebara Mobile det rette omdømme.