Torsten Bøgh Thomsen

#1
Torsten Bøgh Thomsen
1 bedømmelse
01.02.2010

Efter et besøg hos Ladefoged/Dahl ifølge en veninde har "fordoblet min hotness", er det vist rimeligt lige at dele min gode erfaring med frisørsalonen herinde.

Jeg havde inden mit frisørbesøg i Århus ikke været til frisør i adskillige år. Jeg har et problem, som andre med krøller sikkert vil kunne nikke genkendende til. Pandehår, siderne og nakken krøller fint, men ovenpå hovedet er det næsten helt glat, hvilket giver en meget underlig frisure, så snart det får bare den mindste smule længde. Jeg gik til en frisør i København, og var temmelig utilfreds, da jeg gik derfra. Det mindste, man kan forvente efter et frisørbesøg er vel, at man går derfra med lækkert hår? Jeg derimod, havde fået lagt en meget langsigtet "hårplan", der gjorde, at jeg kunne se frem til et halvt års dårlige hårdage, før det var langt nok til den frisure, min frisør temmelig insisterende havde fået gennemtrumfet. Med en smule frisørforskrækkelse skulle der derfor gå nogle år før jeg vovede mig til en salon igen. En ven af mig anbefalede mig Ladefoged/Dahl, og da jeg alligevel var i Århus forsøgte jeg mig og har ikke fortrudt det et sekund. Den særdeles behagelige betjening, den vidunderlige hovedbundsmassage, den udmærkede kaffe og gode musik gjorde mit besøg til en udsøgt fornøjelse, men er mindre interessant i forhold til den supersmarte frisure, jeg gik derfra med: Helt, helt kort i siderne med stritkrøller på toppen (hvordan han fik det øverste hår til at stritte så meget og ikke længere ligge i Arne Melchior-bølger henad hovedet, skal jeg ikke gøre mig klog på, men det var flot arbejde!)

Siden mit første besøg har jeg været der to gange side og har ligesom ved mit frisørbesøg i København fået planlagt en mere langsigtet frisure. Forskellen er dog, at jeg indtil den frisure lader sig realisere om et halvt års tid, når mit hår er langt nok, har fået klippet den lækreste Ken-Barbie-frisure, der takket være frisørens instruktioner er supernem at sætte og kommer til at holde sig pæn indtil jeg til sommer kan få den nye frisure, jeg ønsker mig.

Alt i alt har jeg kolossalt positive erfaringer med Ladefoged/Dahl, kommer bestemt igen og kan kun anbefale stedet.