Rikke Nordholm

#1
Rikke Nordholm
1 bedømmelse
05.06.2010

Vi havde glædet os til thailandsk middag og havde reserveret bord til kl. 19 til 4 personer. Støjniveauet var højt og akustikken dårlig, der kunne ikke føres en almindelig samtale. Efter ½ time uden at blive betjent, henvendte vi os til personalet og fik endelig mulighed for at bestille middag og drikkevarer. Kort tid efter blev de 2 forretter serveret, men drikkevarerne så vi ikke noget til. Efter yderligere tålmodig venten, spurgte vi til de bestilte drikkevarer, som vi så langt om længe fik serveret. De thailandske øl var ok - Tuborg øllen var lunken. Efter yderligere ½ times venten fik vi endelig hovedretter (det var første mad for 2 af os). Maden var til trods for chilitegn som angivelse af styrke - smagsløs eller i bedste fald sød, men på ingen måder stærk. Oksekødet var sejt, retterne var små, og der var udpræget mangel på salt. Efter denne oplevelse havde det været på sin plads med en vis kompensation. Vi sætter ikke vores ben på Rice In igen og fraråder også andre at gøre det.