Naja Lind

#1
Naja Lind
1 bedømmelse
11.07.2013

Autentisk indisk mad når det er bedst! Jeg har selv været i Indien og elskede maden der, men de restauranter jeg har prøvet i DK har aldrig nået højderne. Det gør Café Mumbai. Jeg fik lækkert naanbrød med hvidløg og mango-lassi (en drik baseret på yogurt), der smagte præcis som jeg husker det. Til hoveret fik jeg Lamb Saagwala, og fik endda tilsat lidt hjemmelavet paneer. Vi var fire personer, og vi smagte hinandens mad. Alle retter var lækre og havde meget forskellige smage (alt er ikke bare garam masala, som indiske restauranter også har tendens til!). Da jeg bestilte synes jeg maden var en smule dyr, da jeg havde cafepriser i hovedet. Efter at have spist synes jeg prisen var absolut rimelig. Vi blev alle mætte og måtte levne lidt. Vi endte med at give 200 kroner per mand, hvilket inkluderede delt forret, hovedretter og drikkevarer. Deres take-away priser er meget rimelige, endda billige. En lille advarsel: det er stærkt. Så hvis du ikke er vandt til stærk mad så bed om det mildt.