Mia Frantzen

#1
Mia Frantzen
1 bedømmelse
22.04.2012

Strandkvarterets børnehave er en lille oase fyldt med livsglæde og respekt for det enkelte barn. Børnehaven bygger på demokratiske værdier og er et fantastisk forbillede på inklussion. Her kan man føle sig tryg ved at aflevere sit barn hver morgen - hvor personalet uddeler kram og aldrig lader et barn vinke farvel på egen hånd. I børnehaven hersker en ro blandt børnene, som alle er gode til at fordybe sig i forskellige former for leg. Begge vores drenge har ved børnehavestart haft særlige behov, hvilket børnehaven har været yderst imødekommende overfor. Af særlige betydningsfulde dage kan vi nævne lanternefesten i efteråret, fællesspisning i Fælledparken inden sommerferien, børnebal - og nogle super gode forældremøder med forskellige fordragsholdere. Vi kan ikke forestille os, at der findes en bedre børnehave og kan kun anbefale den på det varmeste.