Mette Gregersen

#3
Mette Gregersen
3 bedømmelser
16.02.2009

Bogø Sandwich i Aalborg er efter min smag det bedste sandwichsted i Aalborg. Deres lille butik i Bispensgade ligger perfekt i enden af gågaden, og om du vil have take-away, eller sidde og nyde din mad, er Bogø en virkelig enestående frokost.

Deres lille butik huser to små caféborde, og et langt bord på selve deres vindue, så man kan sidde og betragte Aalborg's byliv mens man nyder sin mad. Trods den lille plads har jeg aldrig oplevet at der ikke var plads til at sidde ned og spise derinde.

Deres sandwiches er altid i topkvalitet med et stort udvalg i friske lækre råvarer og kød. De har masser af tilbehør at vælge imellem, og en lille, men lækker salatbar. Desuden har de drikkevarer for enhver smag.

Bogø er fantastiske sandwiches og smilende betjening.

Kan virkelig anbefales!
Kærlig hilsen Mette Gregersen.

#2
Mette Gregersen
3 bedømmelser
16.02.2009

Bonnie Dyrecenter i Viborg centrum har et godt og varieret udvalg i tilbehør til hund, kat, gnaver, fugl, fisk og krybdyr. Deres fiskeafdeling er dog den største, hvor de både har salt- og fersvandsfisk.

Det hele ser skam også så fint ud i butikken, men.....

95% af de fisk jeg har købt derfra er døde i løbet af få dage, og samtlige folk jeg har snakket med har samme erfaring med denne butik. Jeg har fået mit vand testet, og det var helt som det skulle være, så fiskenes død har intet med mit eget akvarie at gøre.

Desuden går mange af deres fisk på alt for lidt plads, men nogle af akvarierne er dog fint indrettede, dog hovedsageligt hos de lidt dyrere fisk som discus. Køb af ferskvandsfisk i Bonnies Dyrecenter Viborg kan derfor på ingen måde anbefales, tværtimod.

Bonnies Dyrecenter Viborg har en okay service, men det vejer desværre ikke det dårlige op.

Deres lille krybdyrafdeling er til gengæld utrolig flot. Terrarierne passer med antallet og størrelsen af dyrene, og er fint indrettede. Der er et godt lille udvalg i krybdyr, og de ser sunde og raske ud. Men igen kommer der kritik, for de har før solgt syge dyr med fuldt overlæg.

Tilbehør, ikke-levende foder og andet kan derfor sagtens købes i Bonnies Dyrecenter, men vær MEGET påpasselig med at købe levende dyr i denne butik.

Kærlig hilsen Mette Gregersen.

#1
Mette Gregersen
3 bedømmelser
15.02.2009

Mig og min kæreste var på Restaurant Natalies i Aalborg i februar 2009, og de laver virkelig fantastisk god mad. Stemningen er rigtig hyggelig, lidt mexicansk, rigtigt dejligt miljø. Der er mange borde derinde, og man sidder tæt, men det hjælper meget at de borde der står tættest sammen har en plasticplante mellem sig. Det lyder lidt træls, men det fungerer faktisk rigtig godt. Vi var derinde en travl aften, og det eneste der trækker ned i karakter er deres stress med at få bakset os ud af restauranten igen så der kan komme flere kunder. Vi fik 3 retter mad, og vi fik nærmest kastet næste ret i hovedet inden vi havde tygget af munden inden sidste ret. Det kan sikkert være meget rart for fx familier med børn, så børnene ikke bliver utålmodige, men som par eller som veninder i byen har man simpelthen brug for at sidde lidt mellem retterne, og bare nyde stemningen. Vi måtte reservere vores bord i to timer, men fordi værtinderne var så travle var vi faktisk færdige med 3 retter mad på en time! Vi sad dog en time efter, og drak kaffe og hyggede, det fik vi dog så også lov til uden at blive forstyrrede. De fleste tjenere derinde var utrolig søde og smilende, men der var nogle af dem der virkelig trak stemningen ned da de var i utrolig stressede og i dårligt humør. Men hvem kan dog bearbejde dem det, men den fart de skulle have på. :o)

Men alt i alt en hyggelig og utrolig billig restaurant.

Men husk at bede om pauser mellem maden hvis det er det i har lyst til.

Kærlig hilsen Mette Gregersen.