Marianne S.

#1
Marianne S.
1 bedømmelse
05.03.2015

Jeg kunne simpelthen ikke finde en bedre institution til mine børn.

Jeg har min datter Filippa som går i børnehaven på Bellmansgade og min søn Bastian som går i vuggestuen på Hans Knudsens Plads - her har min datter også gået.

Vuggestuen er en lille intim institution hvor jeg hver dag bliver mindet om hvor meget personalet holder af at arbejde i børnehøjde. Der er altid fuldt opmærksomhed på børnene og jeg er ikke et sekund i tvivl om at min søn trives og er lykkelig for sin vuggestue.

De har en dejlig legeplads med masser af udfordring og er særligt opmærksomme på at lave udviklende aktiviteter med fokus på bl.a. sprog og motorik.

I Børnehaven i Bellmansgade er der god plads til aktiviteter med børnene både i store og mindre grupper, hvilket bliver udnyttet. Derudover vægter de udelivet meget højt og har en stor legeplads med bålplads som i den grad bliver brugt. Min datter elsker sin børnehave og også her kan man mærke en personalegruppe som er opmærksomme på børnene.

Jeg kan i den grad anbefale Kong Tumle!