Maja Bork-Hansen

#1
Maja Bork-Hansen
1 bedømmelse
08.07.2012
 

Jeg er 21 år gammel og pædagogstuderende, som lige har været i praktik hos Vinkelager Vuggestuen i Vanløse, København.

Jeg har været super glad for at være i praktik i Vinkelager Vuggestuen og synes derfor, at jeg bare er nød til at dele denne glæde med dig.

Når jeg tænker tilbage på de sidste tre måneder jeg tilbragte i Vinkelager Vuggestuen, kommer jeg til at tænke på stemningen, der konstant var præget af glæde, forståelse, rummelighed, åbenhed, nærvær, omsorg, tryghed, overskud, respekt og i det hele taget var et super godt sted med en fantastisk god kemi.

De lyse og venlige fysiske rammer og det kærlige og kompetente personale, som skaber rum for leg og læring ved aktiv deltagelse hver eneste dag og forstår vigtigheden i børnenes forskellighed og deres behov, skaber tilsammen en harmonisk og positiv institution med et optimalt læringsmiljø.

Motorik(leg), musik og mad er en væsentlig del i hverdagen på Vinkelager Vuggestuen og må sandelig ikke glemmes.

Børnene får her en dejlig og god start på livet og bliver mødt af store smil og duften af mad-mors nybagte boller og lækkert og hjemmelavet mad hver eneste dag.