Louise Bøttner

#1
Louise Bøttner
1 bedømmelse
04.10.2007

En gennemført professionel indsats. Sådan er vores opfattelse, af det vi har mødt fra Institutionens side. Fra første dag, er vi blevet omfavnet af en gruppe pædagoger og ledere med såvel hjerte og hjerne på rette sted.

Vores datter krævede i indkøringsperioden mere opmærksomhed end gennemsnitsbarnet i en vuggestue. De bekymringer vi i den forbindelse har stået over for, har vuggestuen af flere omgange hjulpet os igennem. Ledelsen og pædagogerne har gang på gang vist, at de har evner samt mange års erfaring i proaktivt at håndtere de udfordringer, som vores datter og ikke mindst vi som hendes forældre har stået overfor.

Vores oplevelse er på ingen måde enestående – tværtimod. Alle vi møder i nabolaget lykkeønsker os med, at vores datter har fået plads i Rymarksvænge Vuggestue, for bedre sted findes ikke.

Vi kan ikke andet end at give vuggestuen vores absolut bedste anbefalinger.