Lizanne Perret-Gentil

#1
Lizanne Perret-Gentil
1 bedømmelse
24.02.2008

Skal du ud og rejse?

Ligemeget hvad du gør – lad være med at vælge C&C TRAVEL!! Du vil fortryde det.

Hør lige engang, hvad du kan risikere, inden du vælger at rejse med C&C TRAVEL:

• Nedgradering af din bestilling uden refundering.

• Ændring af reservation mod egne ønsker.

• Indlogering i ufærdigbyggede hytter/værelser – for eksempel uden rindende vand, safety-box, senge og andre møbler mv.

• Manglende rengøring
• Indlogering i hytter midt på en byggeplads

• Dårlig behandling af ejeren af rejsebureauet!!

• Ligegyldighed trods gentagne klager til ejer og receptionister.

• Overbooking af hotel og de tilhørende faciliteter

• Nedslidte resorts
• Gamle billeder på hjemmesiden, der lover alt andet end hvordan det er i virkeligheden.

• INGEN refundering trods utålelige forhold.

Efterskrift
Vi boede 10 dage på Coco Beach - midt på en byggeplads med larm nogle dage fra kl. 6.30 og gerne til sent om aftnen. Dette gjorde det meget problematisk at slappe af i hytten medmindre man sov fra 22-06. Der var mere eller mindre noget at brokke sig over/kommentere hver dag. Hytten var stadig langt fra acceptabel at bo i, da vi forlod Coco Beach. Alt hvad der var blevet udbedret i hytten var gjort, fordi vi konstant havde kontakt til receptionen, [...] og vores værtsfamilie. Intet skete af sig selv, selvom det var blevet lovet!

Vi havde altså boet på en byggeplads under uacceptable, stærkt kritiske forhold langt over halvdelen af vores ophold på Coco Beach – hvis ikke under hele forholdet. Ikke nok med at det var stressende at skulle diskutere med [...] op til 3-4 gange om dagen, men dette smittede af på humøret i hele familien, og jeg kan bedrøveligt sige, at en stor del af glæden ved at være sammen og på ferie forsvandt. Det er vi i vores familie meget kede af. Det var meningen, vi skulle have mulighed for at slappe af og hygge os i hinandens selskab, men grundet alle disse problemer, blev hyggen erstattet af frustration, irritation, skænderier og alt for mange unødvendige problemer og diskussioner.

RIS/ROS
Vi har KUN dårligt at sige om C&C Travel!

Anbefaling
Tænk dig grundigt om inden du vælger C&C Travel – det er ikke pengene værd, hvis ferien bliver ødelagt, fordi rejsebureauet tænker mere profit end på sine gæster.