Lissa Due Vendelboe

#1
Lissa Due Vendelboe
1 bedømmelse
14.03.2007

Min oplevelse med Pilehaveskolen i Vallensbæk er at skolen som sådan er god, men mobning bliver ikke taget alvorligt hverken af lærer eller ledelse.

I 1997 havde vi en dreng der startede i 10. klasse på pilehaveskolen - Han blev mobbet fra dag 1 og efter 3 måneder blev han tæsket på vej til skole af andre drenge i klassen. Lærerstaben havde en fornemmelse af at der var noget galt men gjorde ikke noget før det var for sent. Vi måtte tage ham ud af skolen og på efterskole de sidste 8 måneder.

Samtidig startede vores datter i børnehaveklassen og har gået på skolen indtil oktober 2006 - hvor hun også blev mobbet ud af skolen kun 8 måneder før hun skulle stoppe efter 9. klasse og starte i gymnasiet. I de år hun har gået på skolen og i samme klasse har der jævnligt været problemer med at hun blev holdt udenfor fællesskabet og der har været nogle episoder hvor jeg har ringet til klasselæren og talt om problemerne, og svaret har altid været at vi måtte finde venner til vores datter udenfor skolen eller finde en ny skole til hende, hvilket jeg syntes er en ualmindelig dårlig og konfliktsky måde at løse problemerne på. Det skal siges at vores datter nok var lidt mere moden en de øvrige piger i klassen, og hun er en pige der ikke opsøger konflikter, passer lektier og faktisk altid selv har taget sig af dem der havde de dårligt. Skolen var klar over problemet - men gjorde ikke noget - de piger der har udsat vores datter for mobning både i skolen på mobilen og på arto har også mobbet andre i klassen som også har måttet forlade skolen - desuagtet er det os der igen må tage vores datter ud af skolen og skolen gør ikke mere ved det, og det har ingen konsekvenser for de piger der mobber mens vi sidder tilbage med en pige der har det rigtig skidt, sådan som jeg ser det gør skolen ikke noget ud af at fortælle eleverne på skolen hvad mobning gør ved dem der bliver mobbet. Det svar jeg fik fra skolen var at der intet var at gøre - Sikke noget vrøvl

-hvorfor blev vi ikke kaldt til møde på skolen med forældrene til de børn som gennem flere år har mobbet andre børn.

-Hvorfor har man ikke skilt de børn ad der gentagne gange mobber andre børn, f.eks ved at sætte dem i hver sin klasse - eller måske på hver sin skole i vallensbæk

-Hvorfor har skolen intet gjort - Skolen har fortalt os at det ikke er vores barn der er noget i vejen med - hvorfor får det så lov at fortsætte - hvorfor er der ingen der sætter en stopper for det - hvorfor skal det kun have konsekvenser for den der bliver mobbet.

Vi sidder tilbage med en pige - der er glad for at gå på efterskole, og har det godt når hun bare er langt væk fra Vallensbæk - men som er rigtig trist når hun er hjemme - en pige der ikke kan lide at komme ud når hun er hjemme fordi hun er bange for at møde mobberne. En pige der føler et nederlag - En pige der ikke stoler på nogen - En pige som syntes at Vallensbæk er det værste sted på jorder.

Mit spørgsmål er - Hvorfor gjorde skolen intet. Vi har betroet skolen vores børn, og har fået nogle børn med ar på sjælen tilbage. Man har i årevis vidst at det var de samme piger der mobbede, saboterede undervisning m.v. - man har indtryk af at pilehaveskolens motto er at opfører du dig ordentlig risikerer du at blive mobbet og konsekvensen er at du må forlade skolen - opfører du dig derimod ikke ordentlig får du en skideballe af læren og så snakker vi ikke mere om det og du kan forblive på skolen

De år jeg har været forældre på skolen (næsten 10 år) har jeg aldrig oplevet at man har brugt mobbepolitik, det kan godt være man har en - men den bruges ikke.

Vi har set og hørt om andre skoler både i Vallensbæk der tager hånd om mobning - og hvor det lykkedes at få alle helt igennem.

Hvorfor har skolen intet gjort - men får en fornemmelse af at skolen var lettede over at vi tog hende ud - for så havde de et problem mindre og behøvede ikke tage stilling til det.

Det skal til sidst siges at vi klagede til skole- og kulturudvalgsformanden som efter drøftelser med kommunalbestyrelsen besluttede at betale for vores datters efterskoleophold idet man mente at skolen havde svigtet med vejledning til os. Det er selvfølge dejligt at få betalt skoleopholdet, men det bedste er at man føler at der er nogen der har taget ansvar.

Dette er noget jeg har følt trang til at skrive længe.