Line Andersen

#1
Line Andersen
1 bedømmelse
17.07.2011

Jeg vil starte med at give Gl. Nyby Naturbørnehave karateren 10 uden at blinke!

Min søn er 5 år og har gået i Naturbørnehaven siden han var 3 år. Han elsker at bruge kroppen fysisk og være ude.

Naturbørnehaven rummer intet mindre end 11.000 kvm plads, og det er blot udenfor, hvor børnene kan udfolde sig på. Her er alt hvad et hjerte kan begære af natur og dyr.

Bla; egen skov hvor børnene kan få lov til at søge væk fra de voksne og ikke føle sig overvåget, velvidende de med det samme kan få fat i en voksen hvis de ønsker det. Der er 2 bålpladser, hvor børnene selv er med i forberedelserne til bålmad.

Der er forskellige dyr: geder, kaniner og katte. Børnene er med til at passe dyrene og lærer her meget om at være omsorgsfuld og ansvarlig.

Naturpædagogikken er i højsæde her, og de engagerede ildsjæle af pædagoger er yderst kompetente til dette, samtidig med de er nærværende og omsorgsfulde, både overfor børnene men også børnenes forældre. Der er altid tid til kop kaffe og en lille snak.

Gevinsterne for børnene i naturen er uendelige. Naturen skaber leg i sig selv. Alle sanser stimuleres. Der er tid og ro til FORDYBELSE i legen og udforskningen af naturen. Div. undersøgelser påviser gang på gang, at børn i naturbørnehaver er mere skoleparate end fra de traditionelle børnehaver. Deres sproglige og matematiske evner udvikles markant, når de bruger deres krop i naturen, så meget som de gør i Gl. Nyby Naturbørnehave.

Sygefraværet nedsættes markant, fordi børnene er så meget ude. Læger anbefaler bla astma børn naturbørnehaver, fordi det ofte reducerer brugen af medicin.

Når jeg henter min dreng fra børnehaven er han glad og godt brugt på en naturlig måde. Der summer af harmoni og tilfredse børn. Lige nøjagtig sådan skal det være at gå i børnehave!

Det velkendte Cittaslow begreb bliver dyrket til fulde i Gl. Nyby Naturbørnehave!

Jeg giver denne helt vidunderlige børnehave mine allerbedste anbefalinger til andre forældre, som skal have et barn i børnehave.