Laura Nielsen

Jeg har selv været elev på Elsted, men flyttede skole i løbet af overbygningen. Hvorfor? Miljøet i min klasse var præet af roller og ligegyldighed. Sammenholdets udvikling var stoppet i kontrolfasen, og ledelsen havde ikke magtet at sætte gang i processen igen, således at vi nåede over i nærhedsfasen, hvor man er tryg - backstage - og kan udvikle sig og lære optimalt.

Har efterfølgende hørt en definition på Elsted Skoles miljø, som jeg finder meget rammende: "Elsted Skole er god, så længe børnene ikke bliver for kloge.." Det passede meget godt på mine oplevelser. Husker ikke at der nogensinde har været andet end almindelige problemer i de mindre klasser, men omkring sjette blev vi opdelt i groft sagt to grupper. Dem der ville lære og dem, hvor det sociale liv var mere vigtigt end skolen. Det medførte for mig en splittelse og oplevelse af nederlag. Jeg var stadig et barn, fik ikke lov at hænge ud i parken efter skole eller forsøge mig med alkohol. Jeg gik op i min skolegang, fordi det var hvad mine forældre havde lært mig hjemmefra, og pludselig stemplede min lektielæsning og gode karakterer mig .. jeg var ude, et "englebarn" som vi blev kaldt.

Jeg mistede min bedste barndomsveninde i løbet af dette skoleår – et kæmpe nederlag.

Selvom der var andre ligesom mig, var det ikke helt nok. Den anden gruppe var større, og de havde et fællesskab, som jeg brændende ønskede at være en del af – fordi jeg kunne se, at de hørte til der, og jeg vidste ikke, hvor jeg selv hørte til.. Den ligegyldighed der blev vidst i timerne fik også lov til at dominere. Fokus blev fjernet fra det faglige, fordi eleverne ganske enkelt ikke kunne eller ville følge med. Jeg holdt selv op med at være aktiv i timerne, da det ikke gav status og kun stemplede mig endnu mere som "englebarn".

Da vi i syvende klasse skiftede hele lærerteamet ud blev det kun værre, og nu var jeg efterhånden ved at være så træt af mønstret at et skoleskift var løsningen.

Jeg tog et år på en anden folkeskole i området, og oplevede en hel ny hverdag, hvorefter jeg afsluttede mit folkeskoleliv på en efterskole. Den dag i dag kan jeg uden tvivl i stemmen sige at de to skoleskift er det bedste jeg hidtil har gjort i mit liv.

Nu siger jeg ikke at det altid er sådan det foregår på Elsted Skole, men jeg finder det uhyrligt at børn, der ligesom jeg, er sårbare og har brug for social tryghed, er nød til at skifte skole, for at opleve et læringsmiljø, der er acceptabelt. Og jeg forstår ikke, hvordan lærerne kunne undlade at gribe ind, da gruppeopdelingen begyndte, når nu flere forældre påpegede det spirende problem.

Desværre bliver det nok ikke sidste gang, jeg står i et sådant problem, og måske har mine erfaringer med Elsted Skole også lært mig noget – jeg ved i alt fald, at efterskoleopholdet ikke ville have været det samme, hvis jeg altid havde været med i et fællesskab, hvor jeg hørte til.