Kenneth T.

#3
Kenneth T.
3 bedømmelser
08.01.2014
3,0/10 8,0/10 8,0/10

Dyr tandlæge, men de er super søde, og arbejder seriøst med tandlægeskræk. Kvaliteten af deres arbejde har i min oplevelse været rigtig god.

#2
Kenneth T.
3 bedømmelser
06.04.2011

Vi ankom 18:50, ti minutter før vores bestilling. Tjeneren der viste os til bordet var ikke videre meddelsom, og da han først havde vist os på plads, gik der over 20 minutter før vi igen blev kontaktet af tjenerne. Lidt vel lang tid! Man kunne sagtens give vand og brød, og eventuelt spørge om, hvad gæsterne ønsker sig, før de er klar til at bestille.

Brødet der blev leveret som appetitvækker var fremragende. Et mørkt og maltet brød, et rustikt flüte samt et saltet madbrød.

Til forret bestilte vi Ravioli af norsk laks og kammuslinger med grøn persilleskum til 155.-. En let og lækker appetizer, som gjorde sig rigtig godt sammen med en Chardonnay Sermine fra Piemonte Langhe, som var let, frisk og ganske frugtig, med et sprødt islæt.

Til hovedret bestilte min kone ristet Helleflynder i grøntsagsblanquette og pommes anglaise til 215.-

En fantastisk fisk, som tog sig smuk ud, på den dybe frokosttallerken.

Jeg bestilte en Tournedos Rossini med sauce périgourdine og pommes Fondant. Kødet var uhyre mørt, og tilbehøret var veltillavet og smagt til, til perfektion. Til hovedretten nød jeg en Barbera d’Alba, "Paolina" fra Cascina Ballarin i Piemonte. En skøn oplevelse med masser af krop og bær.

Til dessert bestilte konen en karameliseret pære med tørrede frugter i Banyuls, dertil Poire Williams sorbet til 95.- og jeg bestilte en Chokolade Millefeuille og parfait med kaffe sauce til ligeledes 95.- Gode, velsmagende desserter, som ikke var over the top, men passede godt til resten af måltidet vi havde valgt.

Taste Of Comwell ligger stadig højt på listen af spisesteder i Kolding, og er bestemt stadig et besøg værd. Vi kan anbefale det med hele hjertet

#1
Kenneth T.
3 bedømmelser
05.04.2011

Vi bestilte henholdsvis burger og kyllingeburger.

Visuelt: Sprød café-bolle med oreganodrys, blege pommes frittes til burgeren, og skamstegte kartoffelbåde til kyllingeburgeren, som dog var hjemmelavede. I bollen var salaten begyndt at antage en lettere brun farve, og ud fra betragtningen om, at man om tirsdagen må forvente, at der er ryddet op i weekendens varelager, må det siges at være ganske utilfredsstillende. Kyllingen var stegt til døde, og fremstod sej og trevlet. Bøffen i burgeren var brændt af, og var i kanten helt sort. Underligt, taget i betragtning af, at man på menukortet kunne læse, at den dels var hjemmelavet, og at det tager 15 minutter fra bestilling til servering. Der gik 7,5 minutter til begge burgers var klar. Hvordan man kan nå at skamstege begge dele, er en gåde.

Kvalitet: Kødets kvalitet var rigtig svær at bedømme. Men jeg tænker, at hvis man gør sig umagen med at lave hjemmelavede burgers, er det underligt, at de steges ihjel. Hvor er samme detaljesans som på menukortet?

Pris: Til 88 kroner for en burger som end ikke er grillet, må man forvente en høj standard af råvarer og præsentation. Begge dele udeblev på brutal vis.

Konklusion: Det var vores første og sidste besøg hos Café Eiffel. Og vi konstaterer, at der i Kolding Storcenter blot er et værdigt sted at købe sin burger, nemlig hos Burger King, som trods alt tager deres burgers lidt mere alvorlige.