Kasper Kristensen

#1
Kasper Kristensen
1 bedømmelse
07.07.2009

Apollo - never again!!

Jeg rejste for 2 år siden, altså i 2007 med Apollo til Kreta med min kæreste. Vi tog af sted i en enkelt uge, og var faktisk tilfreds med Apollos service og lejligheds hotellet som vi boede på. Det var en god ferie :)

Vi besluttede derfor at rejse med Apollo igen i sommeren 2008 i August måned, men denne gang vil vi have 14 dage. Vi bestilte derfor i god tid og betalte omkring små kr. 14.000,-. Det var uden forplejning skal det siges.

Da vi ankommer til Hotellet bliver vi modtaget godt af bestyren, som skal vise vores lejlighed. Vi ankom meget sent om natten, trods flyet var noget forsinket fra Aalborg. Til vores store overraskelse viser bestyren vores lejlighed som mere eller mindre minder om en skotøjsæske, hvor der ikke engang var et tøjskab. Yderligere lå den såkaldte lejlighed klods op af hotellets reception, hvor der var gennemgang af alle gæster på hotellet, og det skal siges at det faktisk var vores terrasse der lå op af den, som også var der bestyren boede med hans familie. Så ingen privat liv i 14 dage plus vi skulle leve i vores kuffert.

Dagen efter ankomsten kontakter jeg Apollo. Det skal siges, at alle samtaler jeg har ført med Apollo bliver holdt i en pæn tone fra min side og deres. Trods min kæreste og jeg var godt træt af situationen.

Jeg får kontakt med en svensk guide, og fortæller hende om vores lille problem, at vi ikke havde bestilt det vi havde fået, og det var ikke acceptabelt for 2 mennesker at bo der i 14 dage, når vi nu ikke engang kunne pakke vores tøj ud. Jeg beder hende om at finde noget andet, og faktisk lige meget hvor. Men pga. mange booket rejser kunne vi ikke blive indkvarteret andre steder lige pt. og vi skulle ringe igen om nogle dage.

Jeg får snakket med flere guider på turen og får også kontaktet en dansker, som jeg pointere min utilfredshed med denne lejlighed, at det bare ikke er i orden. Han beklager og vil stadig prøve at finde noget andet. Men uden held. Jeg fortæller ham jeg vil have en form for økonomisk kompensation pga. at jeg er meget utilfreds. Efter en del samtaler med diverse guider, beder de mig kontakte Apollo i Danmark når jeg vender hjem, så vil de tage sig af sagen.

Guiderne ville ikke engang komme ud og se hvordan vi boede på hotellet, så de ligesom kunne se hvad der var at forholde sig til. Som jeg tilbød dem.

Det skal siges at jeg inden kontakten med Apollo snakkede med bestyren af hotellet og hørte om han kunne flytte os til en anden lejlighed, altså for at være flink overfor Apollo så de ikke skulle tage sig af problemet. Men dette kunne ikke lade sig gøre.

Min kæreste og jeg føler os meget dårligt behandlet af Apollo og deres guider, som ikke rigtig ville tage noget ansvar for deres gæster og i det mindste prøve at løse problemet. Normalt er jeg sjælden utilfreds og har en god forståelse for andre og deres situation i stedet for min egen. Men Apollo gør ikke meget for deres gæster og kender ikke begrebet service.

Da vi kommer hjem fra ferien tager jeg kontakt til Apollo Danmark hurtigst muligt, som jeg var blevet bedt om af guiden. Jeg skriver en skriftlig klage pr. mail og fortæller hvem jeg snakkede med på turen. Jeg havde på ferien skrevet alt ned hvem jeg havde snakket med, hvad tidspunkt på dagen - og dato, så der ikke var noget at tage fejl af. Jeg får mail tilbage der vil gå over 3 uger før jeg får noget svar, jeg venter og der går mere en tre uger. Jeg kontakter dem pr. telefon og de siger de vil ringe tilbage. Der går endnu et par uger og de har stadig ikke ringet. Jeg kontakter dem igen og får fat på en dame, som jeg oven i købet fortæller igen om vores tur, som jeg også havde sendt på mail. Hun siger til mig at guiderne ikke havde den forståelse, at jeg var utilfreds med hvor vi boede og det var fint nok.

Jeg må indrømme jeg bliver noget irrerteret over hvad hun fortæller mig. Følte mig helt til grin. Og sagde til hende at de guider ikke havde styr på noget som helst og hvad vi havde snakket om på vores ferie. Yderligere fortæller hun mig at jeg ikke kan få noget kompensation for noget, det skulle jeg have aftalt med guiderne dernede, hvor de faktisk sagde jeg skulle henvende mig når jeg kom hjem. Må indrømme jeg var meget tosset.

Først havde de også sendt en mail til mig de beklagede min utilfredshed og havde sendt den til videre undersøgelser frem over. Hvor ligeglad kan man lige være.

For at slutte historien vil jeg blot sige at rejsen med Apollo var uacceptabel og ikke til sammenligning med vores første tur. De var rent ud sagt pisse ligeglade med vi mere eller mindre havde fået ødelagt vores ferie og vil intet kompensere ud over små kr. 500,-. Og hvad kan man bruge det til. Vi fik ødelagt vores ferie, som vi havde betalt en del penge for!

Jeg vil aldrig rejse med det selskab igen og vil til hver en tid fraråde andre i at bestille en rejse der. Dem der nu rejser med Apollo håber jeg får en bedre behandling end den jeg selv har fået. Fornemmelse var at de havde fået deres penge for rejsen, og så skulle de ikke gøre mere.

Deres motto lyder blandt andet i deres rejse guide: Vi er her for din skyld. - men det kan man ikke lige sige vi mærkede til..