John Larsen

#1
John Larsen
1 bedømmelse
09.08.2010

Vi er særdeles tilfredse med firmaet og kan kun varmt anbefale andre at rejse med C&C Travel. Fra første kontakt ved mail, telefon og besøg hos C&C Travel oplevede vi hver eneste gang en første klasses rådgivning, service og stor hjælpsomhed. Man kan godt mærke, at de ansatte er glade for deres arbejdsplads. Vi fremkom med ønsker til nogle dage i Bangkok og så en badeferie på Koh Samui samt ønsker til, hvad vi kunne tænke os at opleve. Turen blev sammensat og den første positive oplevelse startede i Bangkoks lufthavn, hvor vi blev hentet af vores smilende guide, som bragte os til Hotel Rembrandt i Bangkok, som simpelthen er en perle. De guidede ture i og omkring Bangkok kunne vi ikke sætte en finger på. Samme positive oplevelse gentog sig på Ko Samui. Så stor tak til C&C Travel, som har har givet os en helt fantastisk professionel oplevelse og dermed en perfekt ferie, hvor vi næsten følte, at vi var firmaets eneste kunde. Firmaets beskrivelser af rejsemålene med hoteller og ture passede på punkt og prikke.

Behøver jeg at skrive, at vi allerede er ved at planlægge næste ferie med C&C Travel - nej vel.