Jette Berg

#1
Jette Berg
1 bedømmelse
02.03.2011

Plejebos flytning - skandale - klage - ses det af nogen?

Det har ikke været muligt, at komme i kontakt med min mor, der flyttede den 14. februar. Telefonen virkede ikke og virker i perioder stadig ikke. Jeg har flere gange prøvet at kontakte personale også uden held, når jeg endelig har fået kontakt er det oplyst, at telefonsystemet ikke virker tilfredsstillende. Da jeg er bosat i Jylland, og min søster i Nakskov, er det vigtigt at vi kan komme i kontakt med vores mor pr. tlf.

Det at der ikke er udleveret nøgler, gør det yderst vanskeligt overhovedet at komme ind af hoveddøren, og hvis man er så heldig, at der er en på vej ud – møder man den næste lukkede dør. Senest i dag stod min miece uden for døren og kom først ind efter ½ time sammen med 8-10 andre – nogle af dem beboere.

Da min niece kom op til min mor sad hun i opholdsstuen med et glas vand. Min mor drikker alt for lidt og bryder sig ikke om vand, det eneste hun vil have at drikke er kaffe og rød saftevand. Jeg skal gøre opmærksom på at hun er tilmeldt hele pakken. Nu var hun heldig, at min niece købte noget saftevand så hun kunne få noget at drikke. Jeg skal samtidig gøre opmærksom på, at min niece ikke kunne finde noget personale.

Det er ikke rart at sidde så langt væk og konstatere at der tilsyneladende ikke er styr på sagerne.