J. Hyttel

#1
J. Hyttel
1 bedømmelse
11.12.2008

God til prisen !

Vi (2 voksne og et barn på godt 1 år) besøgte Joes i går (onsdag).

Allerede da vi bestilte bord, var Joe rar og imødekommende - og den lovede høje barnestol var placeret ved vores bord, da vi ankom.

Vi var der kl. 17 og var på det tidspunkt de eneste gæster.

Vi voksne valgte begge 3 retter til 139 kr. og da vi spurgte Joe om vi skulle købe en ret til den lille, eller om hun måtte spise af vores portioner, mente Joe at hun sagtens kunne spise af vores mad.

Vi valgte henholdsvis Calamari med hvidløgsdressing og brød - og laks på ristet brød til forret, entrecote med (hjemmeskårne) kartoffelbåde, lidt salat og bearnaisesauce til hovedret og tiramisu og chokolademoussé til desert.

Da vi havde valgt maden, fik vi udmærket vejledning i valg af vin. Der er 6 rødvine, 1 rosé og 4-5 hvidvine på kortet. Til min bedre halvdels fortrydelse ingen mousserende vine.

Vi valgte en flaske Chianti fra 2007 til 239 kr. Den var ganske god til prisen og blev rigtig god da den havde fået luft i en halv times tid.

Joe serverede på eget initiativ en stor kande isvand (uden beregning).

Calamari retten var meget standard (en lille smule kedelig. Laksen, der kom med noget hvidløgscreme var rigtig god.

Hovedretterne, hvor kartoflerne i det ene tilfælde på forespørgsel blev erstattet af pommes frites, skuffede absolut ikke. Kødet var meget mørt og stegt helt tilpas. Kartoflerne var helt som de skulle være og pommes frites (iøvrigt med en skål remoulade ved siden af (uden beregning)) var sprøde og lækre.

Tiramisuen fremkaldte mundvand og chokolade mousséen smagte dejligt hjemmelavet.

Der blev desuden drukket 1 cola light, 1 kop kaffe og 1 stor fadøl.

Joe var under vores besøg en meget opmærksom og behagelig vært - og det er ikke sidste gang vi besøger Joes spiserestaurant.

Hele herligheden løb op i 609 kr.