Inger Bünger

#1
Inger Bünger
1 bedømmelse
01.07.2011

Det er en fantastisk børnehave, hvor børn og voksne har det rart og sjovt sammen under trygge rammer. Personalet er utrolig engageret i hvert enkelt barn, skaber gode oplevelser og legerelationer for alle. De tager også ofte børnene ud på spændende ture i skoven, teater, Kgs. have, klatrer m.m. Fester og overnatning er også årlige tilbagevendende begivenheder, som alle børnene glæder sig meget til. Livsglæde, leg og sjov og en stor portion hjertevarme, det er hvad børnene får masser af hver dag. De voksne går heller ikke af vejen for at synge en CD ind med alle børn, rapelle med de store, svømme hver uge med de store, tage på pigeture til f.eks. Barbie museum, og på drengeture til Vedbæk og hilse på fodboldlandsholdet m.m. Med andre ord. Jeg har kun ros, ros og meget mere ros til denne fantastiske børnehave, hvor 2 af vore børn har været så heldige at gå. Masser af frisk luft, god mad og ordnede forhold er selvfølgelig også en del af hverdagen, ligesom man som forældre altid oplever overskud hos personalet til en lille snak, hvis det er nødvendigt. Der er ikke noget værste ved denne børnehave, kun at børnene næsten ikke kan undvære den når de har fri.