Ikhlas S.

#1
Ikhlas S.
1 bedømmelse
31.05.2015

Fordi ethvert barn er sin forældres aller dyrebareste, så er den dag man bliver nødt til at give slip, en dag der er fyldt med bekymringer og magtesløshed.

Pludselig bliver man uvidende om hvad ens barn laver og hvordan det har det.

Det har vi bl.a. følt da vi afleverede vores 9,5 mdr. baby, MEN hurtigt opdagede vi hvor trygge Rørsangerens vægge var.

Vores datter fandt også straks ud af, at stedet gav hende masser af kærlighed, tryghed og opmærksomhed.

Dette har hun givet tegn på ved at juble efter endt fridage. Hun kaster med kys til sine pædagoger, lige præcis som hun gør til os - lige netop fordi hun kan mærke hvor meget de ligner os med al den kærlighed de udstråler.

Det har også vist sig at uvidenheden var noget vi ikke behøvede at være bange for, alt står nemlig på tavler. Udover det så bliver der også spillet digitale billeder så man bedre kan følge med i dagens aktiviteter.

Rørsangeren er ikke kun stedet med det kompetente personale, det er også stedet med de lækreste nye lokaler og faciliteter.

Legepladsen byder på leg og hygge. Og vuggestuen har en pæn og spændende terrasse de små kan lege på.

Kryberummet er altid luftet ud og er forsynet med nye personlige vuggevogne.

Maden er frisk og bydende. Ligeledes er huset altid rent og dufter godt.

Vi er stolte over hvor godt vores datter klarer sig, og det takker vi Rørsangeren og dets ledelse, pædagoger og medhjælpere for.

P.s vi kører dagligt fra og til Glostrup -ca. 20 min.