Heidi Lock

Fasangården kan som samlet institution bedst beskrives som; kaos!

Der er så dårlig en normering (25-27 børn per 2 voksne i børnehaven) at man undres over det kan være lovligt at have så lidt opsyn med små børn. Da ret skal være ret, så er der faktisk et par dygtige pædagoger der forsøger at give børnene stabilitet og omsorg, men disse initiativer bliver hurtigt kvalt af en hverdag fyldt med stress, larm og kaos. Pædagogerne erstattes ofte af vikarer uden fagrelevant baggrund, da sygdomsfraværet blandt de fastansatte pædagoger er højt. Pga konstant underbemanding er det pædagogiske arbejde næsten ikke-eksisterende og børnene er overladt til "fri leg" det meste af tiden. Ture, læring eller voksenstyrede aktiviteter er nærmest ikke-eksisterende. I vuggestuen står det lidt bedre til med normeringen, men det er hjertesskærende at se børn på helt ned til 2 år og 10 måneder, blive flyttet til en børnehavestue (med kun et par timers indkøring) hvor det forventes de kan klare sig selv, uden videre voksenkontakt, blandt børn på 4-5-6 år.