Charlotte Møller-Madsen

#1
Charlotte Møller-Madsen
1 bedømmelse
09.12.2009

Skolens indretning er rodet. Tredieklassernes klasselokaler ligger ikke i sammenhæng med resten af lokalerne. [..] kører sanktioner mod enkeltpersoner som [Lyng Skole] ikke kan lide, børn såvel som forældre. [Lyng Skole] siger OK til forbedringsforslag af skolens område uden at have økonomien i orden, hvilket fornylig har bevirket at børnene på hele skolen skulle sælge lodsedler til en værdi af 25 kr. for at hjælpe med at betale skolens nye legeplads. Skjult forældre betaling.

Skolen har en mobningspolitik, som i praksis ikke virker. [..] Kommunikation mellem skole og hjem, eksisterer i praksis ikke. Forventer man at få oplysninger om skolens arrangementer af social karakter er det ikke Lyng Skole man skal vælge, man bliver som forældre ikke informeret på papir længere. Men de har en hjemmeside som de vil have at alle forældre skal tjekke hver dag, for ellers er man stemplet som en dårlig forælder.

Jeg har flere gange oplevet ikke at være blevet informeret om forældremøder, julearrangementer samt andre sociale aktiviteter. Og det skønt jeg har gjort dem opmærksom på at jeg ikke bruger en computer i min fritid.

Så skolen straffer derved mine børn, fordi jeg som forælder ikke makker ret.

Brugen af differentieret undervisning kan også ligge på et meget lille sted. Har man børn på skolen som stiller særlige krav, superklog eller ordblind, så flyt.

Jeg kan ikke anbefale skolen til nogen.

Tommy Skov
2 bedømmelser
22.01.2011
 

Kære Charlotte Møller Madsen og læsere

Nu har din bedømmelse af Lyng Skole eksisteret på internettet uden en reaktion i lang tid, men det skal ikke forhindre mig i at nuancere din meget ensidige og negative fremstilling af en velfungerende skole.

Skolen er aldeles ikke rodet - placeringen af 3.klasserne forklares med en udbygning pga. af pladsmangel. Eleverne er af den grund ikke knyttet til fælles-rummene for indskolingsbørn og mellemskole børn. De har så tæt adgang til et godt bibliotek, der iøvrigt hele tiden udvikles for at skabe et attraktivt miljø.

Lærerne som varetager undervisningen i 0.-3.-klasse arbejder systematisk med flere læringsstile og børn som individuelle væsner. Derfor er afsnittet fyldt med børnenes arbejdssedler og arbejdssteder.

Angående udviklingen af de udendørs arealer er der siden 2006 arbejdet systematisk med at udvikle skoleområdet så det fremmer børnenes leg, læring og fysiske udvikling. Konkret er der etableret en tarzanbane, som er betalt med udgiftsdeling mellem skolen og Forældreforeningen. Store dele af udearealet er beplantet med søjleeg, syren og buske. Kommunen og Forældreforeningen har anlagt en løbesti rundt om fodbold-banen.

Der udvikles også på udeundervisningen da flere undersøgelser peger på store kvaliteter ved at undervise udendørs. Derfor er der anlagt container med udendørs undervisningsbord til en klasse - de sidder under et solsejl - se: http://lyngleg.blogspot.com/

I samarbejde med lærerne har skolebestyrelsen udformet en mobbepolitik, der løbende anvendes i klasserne - det er en stående udfordring at fremme tolerance og forståelse for forskellighederne i folkeskolen.

Se skolens hjemmeside: http://www.fredericiakommune.dk/LyngSkole/topmenu/forside

De som er engageret i Lyng Skole har store forventninger til børnenes/elevernes udbytte af skolegangen - det forpligtiger med fokus på skolelivets dagligdag. Derfor er det ikke rimeligt at læse din negative kommentar på internettet.

Med venlig hilsen
Tommy Skov
Formand for Lyng Skole-bestyrelse og Forældreforeningen