Børnehaven Slottet

Børnehave, København

8,6/10
#21
Anne M.
2 bedømmelser
17.06.2016

Dejlig børnehave hvor der er plads til leg, læring, fordybelse og masser af udendørsaktiviteter. Jeg er imponeret over hvor meget vi som forældre bliver orienteret om hvad de kommende planer er. Gode forløb med forskellige emner og masser af ture! Personalet er gode til at dele børnene op i mindre grupper på kryds og tværs, så børnene kan danne nye relationer og fordybe sig i bestemte emner. Fantastisk udendørs område med stor legeplads og et imødekommende personale. Kan kun anbefales!

1
3
Del | Svar | Rapportér
#20
Yimin N.
1 bedømmelse
17.06.2016

Børnehaven Slottet er en super fantastisk børnehave. Vi har haft 3 børn på Slottet i 4 år, der er sket en stor forandring igennem de 4 år, og er nu blevet til børnenes eventyrlige børnehave båden inden og uden for børnehaven. En helt ny legeplads som kan bringe børnene til deres eventyrlige/fantasi verden, med sørøverskib, Indiana hule osv... Der er mange skovtur og langetur hos Slottet, som giver børnene rigtig mange viden om naturen samt den store verden uden for børnehaven.

Slottet har nogle super fagligdygtig og rare personale samt en god ledelsesteam fra Ø10 og Borgen, som giver vores børn en masse af tryghed og en god fantastisk oplevelse at være i børnehaven. Deres aldersopdel hver onsdag, som giver de 3 aldersgrupper forskellige læringsmåder, som tilpasser deres behøv, fra leg til skoleklart som er en super ide.

Vi vil helt klart varmt anbefale Børnehaven Slottet til de kommende børnehaveforældre.

0
3
Del | Svar | Rapportér
#19
Kamilla A.
1 bedømmelse
13.06.2016

Vi har været så heldige at have været del af en skøn transformation. Ikke kun i vores datter men også i vores datters vilkår i børnehaven, fra en tung borg til et slot fyldt af eventyr. Mange ting kunne fremhæves men særligt har den mangfoldighed af afslappede, kærlige, nærværende og opmærksomme voksne, haft en fantastisk indflydelse på den generelle atmosfære og på børnene. Liva skal starte i skole her til sommer, og med sig har hun en oplevelse af at føle sig set, rummet, ønsket og mødt. Det har været en kæmpe gave for Liva, at være omgivet af og knyttet til specielt de mange mandlige pædagoger og medhjælpere, ingen nævnt ingen glemt. De har givet hende en fantastisk balance mellem tryghed, varme og uhøjtidelig spas, som passer perfekt til hendes sind. Af hjertet tak for en vidunderlig tid og for Jeres i mødekommende interesse - I vil være savnet af hele familien.

1
3
Del | Svar | Rapportér
#18
Trine S.
1 bedømmelse
13.06.2016

Vi har en søn på fem år, der nu har gået i børnehaven Slottet i to år. Lige fra første dag, har vi været utrolig glade for børnehaven! Vi oplever en rigtig god faglighed blandt personalet, lige fra pædagogmedhjælperne, til pædagogerne, til ledelsen. Der bliver taget stilling til det enkelte barn, og det enkelte barns behov bliver imødekommet, og barnet bliver set!

Vi har løbende dialoger med personalet om stort og småt. Der er altid tid til at tale, og der bliver altid fortalt om, hvad dagen har budt på, samt hvordan ens barn har haft det. Udover det høje faglige niveau, er der fokus på udviklende og spændende aktiviteter for børnene. Både i det små i hverdagen, samt ugentlige ture ud af huset og temauger, hvor børnene lærer i dybden om bl.a. årstiderne.

Vores søn er ligeså glad som vi er for børnehaven :-). Han har mange gode venner, og er meget glad for både børn og voksne. Vi nyder hver dag han har tilbage, indtil skolealderen starter :-).

1
3
Del | Svar | Rapportér
#17
Morten A.
1 bedømmelse
12.06.2016

Fra første gang vi som familie trådte ind på "Slottet", mærkede vi en helt særlig imødekommenhed og glæde fra både børn og voksne. Nærvær og interesse for hinanden, høj faglighed og pædagogik i børnehøjde. "Slottet" er et hus der 'lever' og med stor autencitet. En børne-oase, der med tillid og omsorg giver vores tvillinger og os som forældre ro og tryghed i hverdagen.

1
3
Del | Svar | Rapportér
#16
Merete O.
1 bedømmelse
08.06.2016

Kan godt anbefales :)

Efter at "Hans Egedes børnehave" blev til "slottet" er der sket store forandringer i børnehaven og det helt bestemt til det bedre! Vi har haft to børn i børnehaven både før og efter og jeg kan se hvor mange gode ting der er sket de seneste 3 år hvor vores mindste pige har gået på slottet.

Vi både forældre og vores yngste pige har været meget glade for børnehaven og kan kun anbefale den til nye forældre. Vores datter vil faktisk hellere blive i børnehaven end i skole :)

Personalet er empatiske og gode til at se børnene. Vi blev taget rigtig godt imod og manglede sjældent en at vinke med om morgenen når der var brug for det og det var der meget i starten...

Desuden virker det til at de har det godt i personalegruppen, hvilket jeg synes man mærker tydeligt. Der er desuden en del mænd ansat i børnehaven og det giver en god dynamik.

De har også lige fået en ny dejlig legeplads som er super fin.

Ærgerligt man ikke har flere børn...

2
4
Del | Svar | Rapportér
#15
Louise L.
1 bedømmelse
08.06.2016

Vi er utrolig glade for at have vores dreng på slottet. Der bliver gjort meget ud af ture og de voksne er kærlige og opmærksomme og sørger for en god og varieret hverdag for børnene. De fysiske rammer er også rare.

1
4
Del | Svar | Rapportér
#14
Julie J.
1 bedømmelse
07.06.2016

Slottet er virkelig en fantastisk børnehave. Vores datter har gået der knap et år, og vi er så begejstrede. Børnehaven emmer af ro, stabilitet og overskud. De tager barnet (og os forældre) alvorligt og har altid tid til en snak, hvis der er behov for det.

Vi blev taget rigtig godt imod, da vi startede. De har været rigtig gode til at følge hende, og de har været en super støtte i alle de overgangsfaser, der er indenfor det første år, herunder at smide sut, ble og eftermiddagslur. Vi synes, der har været og er et fantastisk samarbejde med personalet og ledelsen.

Slottet er fyldt med leg og kreative aktiviteter, både indendørs og udendørs. De har en stor og dejlig legeplads, og de tager tit på udflugter, bl.a. til Zoologisk have, Hareskoven eller diverse legepladser rundt omkring i byen. Vores datter elsker sin børnehave, vi er fuldt ud trygge ved stedet, og kan kun give stedet vores varmeste anbefalinger.

1
4
Del | Svar | Rapportér
#13
Per J.
1 bedømmelse
02.06.2016

Vores ældste dreng har i snart 2 år gået i børnehaven Slottet. Vi er særdeles tilfredse med institutionen og dens medarbejdere, der virker både engagerede i børnene og professionelt kompetente. I de få situationer, hvor vi har været usikre på noget i vores drengs dagligdag i institutionen, har de øjeblikkeligt taget hånd om vores bekymringer på en måde, der har overbevist os om, at han er i de bedste hænder. Vi oplever, at de tager hans parti og er gode til at forstå, hvor han er i sin udvikling. Han er glad for at være der og har savnet både de andre børn og de voksne, når vi har været på ferie. Vi har fuld tillid til børnehaven Slottet og vil uden tøven også indskrive vores mindste i institutionen, når den tid kommer.

3
4
Del | Svar | Rapportér
#12
Lisbet Christensen
2 bedømmelser
01.06.2016

Vi har haft to børn på Børnehaven Slottet, og begge gange var en succes. Den ældste er udadvendt, higer efter udfordringer og er selvstændig. Den yngste er følsom, har brug for tryghed og gentagelser og søger bestemte voksne. Hvert af vores børn blev set og behandlet efter deres væsen.

De voksne på Slottet er tydelige, sjove, empatiske og anderkende. De giver gerne knus og lader børnene knytte sig til dem, de er trygge ved.

Slottet er musik, sang og dans, ture ud af huset, aldersinddelte grupper, bagning m børnene og meget meget mere. De voksne supplerer hinanden utroligt fint. De brænder for deres arbejde på hver deres måde, og man fornemmer virkelig, at de anderkender og giver plads til hinandens forskelligheder, præcis som de gør ift. børnene.

Ledelsen er meget tydelig, lyttende, i dialog og meget handlekraftig.

Jeg kan meget varmt anbefale Slottet.

2
4
Del | Svar | Rapportér
#11
Inger H.
1 bedømmelse
01.06.2016

Vi er så utroligt glade for, at vi valgte Slottet til vores datter!

Her er omsorg og overskud og altid tid til snak og en imødekommende stemning. Fra start har vi følt os taget godt imod - ikke mindst af de andre børn, som udviser ligeså stor omsorg for de "nye" som de voksne gør. Det er simpelthen en ånd "der smitter" :)

Vi oplever, at pædagogikken bliver tænkt med ind i dagligdagen, og så er vi glade for, at personalet lægger stor vægt på at komme udenfor - i al slags vejr.

Det er en god struktur og planlægning - og så er informationsniveauet højt.

Kan varmt anbefales.

1
4
Del | Svar | Rapportér
#10
Simon S.
1 bedømmelse
01.06.2016

Jeg har svært ved at forestille mig et tryggere og mere kærligt sted at lade min søn tilbringe hans hverdage end Slottet, hvor de voksne har overskud og initiativ i et omfang som, i mine øjne, går langt ud over hvad man kan forvente. Med faste ugentlige ture ud af huset til Zoologisk Have, Frederiksberg Have, Hareskoven, osv. bliver børnene i den grad stimuleret og man kan nærmest se hvordan de vokser fra uge til uge.

Samtidig har jeg aldrig oplevet at børnene ikke blev set og hørt og man fornemmer straks man træder indenfor, hvad enten det er morgen eller eftermiddag, at pædagogerne også har tid til at tale om dagen og fortælle hvad dagen har bragt med forældrene.

Jeg kan derfor kun på det varmeste anbefale Slottet, der er en lille tryg perle på Østerbro, hvor min søn elsker at komme over hver dag og hvor jeg uden forbehold overlader ham til utroligt søde og kærlige mennesker.

3
4
Del | Svar | Rapportér
#9
Astrid F.
1 bedømmelse
01.06.2016

Jeg kan på det varmeste anbefale Børnehaven Slottet, hvor vores søn på 4 har gået et halvt år. Vores store datter har også gået i børnehaven, og det var en selvfølge, at lillebror naturligvis skulle gå i den samme institution.

Alle de voksne, uden undtagelse, er utrolig omsorgsfulde og nærværende over for børnene, og de er også meget imødekommende over for os forældre. De er gode til at lytte til det enkelte barns behov, og det pædagogiske grundlag er solidt funderet. Der er masser af aktiviteter - og tanker bag - og jeg har endnu ikke oplevet en dag, hvor min søn var ked af at blive afleveret. Tværtimod.

De fysiske rammer er desuden skønne - en lækker legeplads og masser af plads til leg og udfoldelse. Alt i alt en børnehave, der har det hele, og som jeg kan anbefale på det varmeste!

2
4
Del | Svar | Rapportér
#8
Stine Troense
1 bedømmelse
25.05.2016

Slottet er på alle måder en god børnehave, som min datter er glad for og tryg ved. Hun har gået der et lille år. Og hun vil altid gerne afleveres om morgenen og kan være svær at lokke med hjem om eftermiddagen. Og som mor har jeg aldrig oplevet, at de voksne ikke havde tid eller overskud til min datter eller mig. De svarer altid gerne på spørgsmål om stort og småt, og jeg har indtryk af, at de kender min datter godt og følger hendes udvikling.

De ansatte på Slottet er uden undtagelse nærværende og empatiske, og det virker som om, at de er glade for og stolte af deres arbejde. Det virker også som om, de har det godt indbyrdes og at der er en kompetent ledelse. Der er i hvert fald altid god stemning, også på hektiske dage - og det smitter jo af på børnene.

Jeg kan varmt anbefale Slottet, hvis du leder efter en børnehave, hvor der er rart at være for store og små, og hvor der er styr på tingene. Og hvor der samtidig er mange relevante aktiviteter, ture og oplevelser for børnene.

1
4
Del | Svar | Rapportér
#7
Helle Ø.
1 bedømmelse
26.04.2016

Børnehaven Slottet er en fantastisk børnehave, som jeg kan give mine varmeste anbefalinger!

Vi kommer til at savne børnehaven, nu hvor min datter skal rykke videre til fritidshjem og skole, men er samtidig sikker på, at hun har fået det bedst mulige fundament til at begynde sit nye (skole)liv, takket være børnehaven og dens personale :-)

I de tre år min datter har gået her, er hun altid altid blevet mødt med varme, glæde, omsorg og humor hos de voksne. Der har altid været tid til at få en snak, hvis det har været nødvendigt, og personalet har fungeret som en rigtig god sparringspartner, de gange vi har haft behov for det.

Der er masser af tryghed, stabilitet og omsorg i dagligdagen på Slottet, men samtidig er der også overskud til emneuger, fester, udflugter, improvisation og sjove ideer. Børnehaven har hjemme i en skøn, gammel, hyggelig villa med en dejlig, grøn legeplads, og børnene er ude hver dag.

Alt i alt en helt igennem super børnehave!

1
4
Del | Svar | Rapportér
#6
Mia A.
1 bedømmelse
16.04.2016

Har haft mit barn i børnehaven fra hun var 3 til nu hvor hun starter skole til sommer, og kan sige det ganske kort: Vi elsker det sted!

Alt det pædagogiske er på plads - masser af tanke omkring hvad der bliver lavet med børnene. Masser af aktiviteter, ture, leg, stimulering, sjov. Der bliver lavet alle slags krea projekter, temauger, teater osv osv. De er uden undtagelse udenfor hver dag.

Man kan altid tale med de voksne - der bliver lyttet og handlet hvis man har brug for det. Men det aller aller bedste er den tryghed som man tydeligt mærker, det er vigtigt for børnehaven at barnet har. Der er omsorg og omtanke, kærlighed, tryghed og masser af kram.

Jeg har altid været helt tryg ved at aflevere mit barn, og på hendes dårlige dage har jeg vidst, at der blev taget hånd om hende, og at hendes behov er blevet opfyldt. Når hun er kommet hjem og fortalt, at hun har været ked af det, af den ene eller den anden grund, og jeg har spurgt hvem der trøstede hende, har svaret altid været med et navn på en voksen og aldrig at der ikke var nogen der trøstede.

Mine varmeste anbefalinger til det her sted - vi kommer til at savne alt omkring det!

1
3
Del | Svar | Rapportér
#5
Tina M.
2 bedømmelser
04.02.2014

Kan IKKE anbefale denne børnehave!

Min datter blev på ingen måde stimuleret til en positiv udvikling. Absolut mangel på omsorg, nærhed og anerkendelse. Intet forældre samarbejde. Er ofte blevet lyttet til og talt efter munden, men absolut ingen tegn til handling! Intet fokus på det enkelte barn. Fri leg, uden opsyn. Mobning blandt både børn og voksne.

Min datter er blomstret efter at være skiftet til en anden børnehave!

Ærgerligt at potentialet ikke udnyttes i en børnehave der ellers har skønne fysiske rammer!

5
2
Del | Svar | Rapportér
#4
Karina Mezzolla Pedersen
1 bedømmelse
21.08.2011

Det er tydeligt at her foretrækkes børn, der kan klare sig selv – dvs. der ikke har brug for at sove til middag længere og som ikke længere bruger ble. Det var meget svært at få en aftale i stand om at min søn kunne få en middagslur og det med bleskift, var også et tovtrækkeri.

Selvom der står i årsplanen at der er sukkerpolitik, oplevede vi desuden, at der var flødeboller, kager, is osv. flere gange om ugen. Og at dette oveni blev brugt som undskyldning for at børnene ikke fik deres middagslur, idet de jo sikkert ikke ville kunne sove pga. for meget sukker.

Vi har ikke mødt en institutions kultur, der tager imod nye og små børn på en omsorgsfuld og respektfuld måde. Det er de voksnes ansvar at skabe et miljø hvor der er rart at være for alle. Dvs et miljø hvor man bl.a. taler pænt til andre børn og til voksne, og hvor de store tager hensyn til de små.

Jeg oplevede flere gang på de 14 dage min søn gik i Hans Egede, at han blev irettesat af andre børn og også af voksne, i situationer hvor han ikke engang kendte reglerne og hvor han desuden var for lille til at kunne følge dem. Det er ikke hans behov at blive irettesat, kaldt "bølle" og "bandit" og få at vide hvad man ikke må. Han har brug for at blive mødt der hvor han er i sin udvikling og få præsenteret tingene på en måde han kan forstå og har mulighed for at følge.

Den anerkendende pædagogik har tilsyneladende endnu ikke trængt sig på.

Vi har ikke oplevet noget venligt, imødekommende eller pædagogisk velfunderet sted, hvor børns behov ses og mødes. Derfor har vi følt os nødsaget til at flytte vores søn til en anden børnehave.

Jeg kan kun anbefale børnehavesøgende forældre at gå uden om denne institution!

12
15
Del | Svar | Rapportér
#3
Morten Labæk
1 bedømmelse
24.02.2009

Rigtigt dejligt sted - kan varmt anbefales.

31
28
Del | Svar | Rapportér
#2
Vibe Christoffersen
1 bedømmelse
05.01.2009

Min søn startede i Hans Egedes i juli 2008. Vi er begge meget glade og tilfredse med hverdagen i børnehaven. Der er gode rammer for udfoldelse af al mulig art, en varm og rummelig atmosfære, de sødeste såvel voksne som børn. Vi sætter også stor pris på at komme ud i den friske luft og røre sig hver dag. Det glæder os meget, at personalet giver udtryk for den samme glæde!

37
28
Del | Svar | Rapportér
#1
Tina Nielsen
1 bedømmelse
08.01.2008

Vores datter startede i børnehaven i sommeren 2007 og vi er utrolig glade for stedet. Efter en lidt kaotisk indkøring har det vist sig at være det helt rigtige valg af børnehave. Der er rummelighed, massere af kreativitet og glæde, og så er de næsten altid udendørs, hvilket står i skarp modsætning til den børnehave vores ældste har gået i. Jeg kan bestemt ikke nikke genkendende til den tidligere kommentar omkring mobning, men det skal siges at der inden vores datter startede havde været en del udskiftning i personalegruppen og jeg derfor ikke ved hvordan det har været før. Absolut et stort 9-tal til denne institution, jeg på det varmeste vil anbefale til andre :-)

40
23
Del | Svar | Rapportér

Del dine oplevelser og erfaringer med Børnehaven Slottet til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Børnehaven Slottet det rette omdømme.

Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.