Andedammen Vuggestue

Vuggestue, Vanløse

7,7/10
#5
Ann N.
1 bedømmelse
25.11.2015

Vi har haft vores yngste barn i vuggestue-gruppen Brumbasserne og i overgangs-børnehavegruppen Myreturen - og vi har været virkelig glade for begge stuer. Vores to ældste børn gik i en anden, ligeså stor, institution i Vanløse, og selvom den også var god synes vi Andedammen er helt i top.

Personalerne på begge stuer er engagerede, søde, opfindsomme, dejlige varme mennesker. De ser det enkelte barn og får dem til at føle sig unikke og samtidig en del af fællesskabet. Om morgenen bliver alle børn mødt af et "Hej og velkommen" - og vores datter stråler hver gang. De er ofte på ture (uanset vejr) til Engen og legepladserne i området, de laver sjove aktiviteter og selvom personalerne helt sikkert er pressede ligesom andre steder, er der ingen sure miner overfor forældre eller børn. Månedalen er et extra plus og giver børnene adgang til skov og natur på en måde som de ellers ikke har midt i København.

Dertil er der styr på hygiejne, håndvask etc og vi har ikke oplevet de samme sygdomsmængder som hos vores andre to børn. Vi skifter udelukkende fordi vi flytter fra kommunen, men vi ville ønske vi kunne tage Andedammen med os.

2
0
Del | Svar | Rapportér
#4
Maria C.
1 bedømmelse
13.05.2015

Vores datter gik 14 mdr. På Muldvarpestuen (vuggestue). Det har været en helt igennem fantastisk oplevelse og hun elskede hver dag. De primære pædagoger på hendes stue [..] er SÅ fantastiske. De har evnen til at rumme alle børns behov og personlighed, hvilket imponerede os dybt. Det var en meget svært beslutning, da vi måtte flytte vores datter til en anden vuggestue, men en nødvendighed fordi vi ikke kunne få transporten til at fungere dertil, efter at være flyttet. Vi kan kun på det varmeste anbefale Andedammen, og til dig der måske er førstegangsmor. Frygt ikke for størrelsen af institutionen, det giver kun en masse fordele for dit barn :-).

1
0
Del | Svar | Rapportér
#3
Marianne J.
1 bedømmelse
08.05.2015

Begge vores børn har gået i Andedammen fra vuggestuen og til de blev færdige i børnehaven. De har begge været meget glade for at være der, og har ikke været mærket af de mange organisatoriske omvæltninger, der har været over årene. Maden er i top - næsten 100% økologisk. De personaler vi har haft med at gøre har været engagerede i vores børn og har haft godt øje for dem - trods konstant pres på deres ressource.

Når det så er sagt så er der stadig ting, der kan gøres bedre - parkeringsforholdene er meget begrænsede og Hyltebjerg Allé er meget trafikeret. Mange afleverer børn på cykel, men "glemmer" at parkering ikke skal foregå foran hegnet ind til institutionen. Det skaber mindre rum for alle!

Vi synes, at vores børn har fået den bedst mulige ballast med til deres videre færd i folkeskolen :)

1
0
Del | Svar | Rapportér
#2
Janni F.
1 bedømmelse
29.04.2015

Vuggestuen er fantastisk på alle måder, men børnehaven halter bagefter på kommunikation og "personlig" omsorg til de enkelte barn. Ligesom storegruppen fylder uforholdsmæssigt meget i forhold til resten af børnegruppen, der ikke har de store oplevelser, men "blot" er i børnehave hver eneste dag...

1
0
Del | Svar | Rapportér
#1
Sofie Brødsaard
1 bedømmelse
20.01.2010

Vores søn Louis har gået i vuggestuen og både forældre og dreng har været meget glade for stedet.

Personalet er super søde og meget engagerede.

22
21
Del | Svar | Rapportér

Del dine oplevelser og erfaringer med Andedammen Vuggestue til andre. Giv din bedømmelse, og vær med til at give Andedammen Vuggestue det rette omdømme.

Upload billede af dig selv, hvor man kan se dit ansigt. Det kan evt. være det du anvender på Facebook eller andre sociale medier.